Elever med behov for specialundervisning lades i stikken, fordi svært belastede elever dræner skolernes budgetter, advarer 11 skolebestyrelser på Amager
23. OKT 2007 11.37
Det går ud over hele klassen, når der ikke er råd til at give ekstra hjælp til de svagere elever, pointerer Skolebestyrelses Netværk Amager.
Når klassens handicappede pige eller hyperaktive dreng har behov for en støttelærer, går det ud over de børn, der burde have ekstra læseundervisning eller anden 'almindelig' hjælp i skolegangen.
Det påpeger Skolebestyrelses Netværk Amager, som repræsenterer de 11 københavnske folkeskoler på øen, i et brev til børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF), skriver Amagerbladet.
Hvis en meget krævende elev med for eksempel Aspergers syndrom eller DAMP har brug for en støttelærer i mere end fire timer om ugen, vanker der nemlig ikke noget kommunalt bidrag til de ekstra timer - dem må den enkelte skole finde i specialundervisningsbudgettet, og det vil i praksis sige, at elever med mindre markante behov svigtes.
I flere tilfælde har forældre anket beslutningen om, at deres børn kun har fået tildelt fire timers støtte. Typisk har de meget krævende elever brug for hjælp på fuld tid, 21 timer om ugen.
Men selv om forældre har fået medhold i deres klager, har skolerne fået besked på at dække udgifterne selv - og det er i modstrid med loven, fortsætter skolebestyrelserne.
Folkeskoleloven blev ændret med Strukturreformen, så der ikke længere skelnes mellem almindelig specialundervisning og vidtgående specialundervisning, som amterne tog sig af førhen. Nu skal kommunerne tage sig af al specialundervisning og specialpædagogisk bistand, bortset fra enkelte, højt specialiserede tilbud, der ligger i regionerne - for eksempel skoler for døve og blinde.
Det har medført en voldsom stigning i antallet af klager over antallet af støttetimer. Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning behandlede i forrige skoleår 165 klager, men på bare otte måneder med den nye ordning var tallet steget til omtrent 300.
Når klassens handicappede pige eller hyperaktive dreng har behov for en støttelærer, går det ud over de børn, der burde have ekstra læseundervisning eller anden 'almindelig' hjælp i skolegangen.
Det påpeger Skolebestyrelses Netværk Amager, som repræsenterer de 11 københavnske folkeskoler på øen, i et brev til børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF), skriver Amagerbladet.
Hvis en meget krævende elev med for eksempel Aspergers syndrom eller DAMP har brug for en støttelærer i mere end fire timer om ugen, vanker der nemlig ikke noget kommunalt bidrag til de ekstra timer - dem må den enkelte skole finde i specialundervisningsbudgettet, og det vil i praksis sige, at elever med mindre markante behov svigtes.
I flere tilfælde har forældre anket beslutningen om, at deres børn kun har fået tildelt fire timers støtte. Typisk har de meget krævende elever brug for hjælp på fuld tid, 21 timer om ugen.
Men selv om forældre har fået medhold i deres klager, har skolerne fået besked på at dække udgifterne selv - og det er i modstrid med loven, fortsætter skolebestyrelserne.
Folkeskoleloven blev ændret med Strukturreformen, så der ikke længere skelnes mellem almindelig specialundervisning og vidtgående specialundervisning, som amterne tog sig af førhen. Nu skal kommunerne tage sig af al specialundervisning og specialpædagogisk bistand, bortset fra enkelte, højt specialiserede tilbud, der ligger i regionerne - for eksempel skoler for døve og blinde.
Det har medført en voldsom stigning i antallet af klager over antallet af støttetimer. Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning behandlede i forrige skoleår 165 klager, men på bare otte måneder med den nye ordning var tallet steget til omtrent 300.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
