Stevns, Køge, Solrød, Greve, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby kommuner melder sig nu samlet ind i Øresundsvandsamarbejdet for at bidrage til genopretning af Køge Bugt og øge samarbejdet på tværs af Øresund, også med svenske kommuner. Stevns Kommune har allerede det seneste år været medlem.
- I Kommunealliancen er vi bekymrede for de mange store projekter, der planlægges med i Køge Bugt, herunder især de ni kunstige erhvervsøer syd for Avedøre Holme. Havmiljøet lider flere steder, blandt andet på grund af massiv sandsugning, siger de syv borgmestre.
Øresundsvandsamarbejdet er et fagligt samarbejde, der udarbejder rapporter over vandmiljøet, der blandt andet har fokus på, hvad der skal til for at havmiljø og dyreliv i sin helhed får det bedre. Kommunealliancen har som mål, at hele Øresund - også den sydlige del, som indeholder Køge Bugt - skal blive en marin naturnationalpark.
De syv kommuner etablerer også et tæt samarbejde med Køge Bugt Stenrev er en privat, lokal forening, hvis vision er at genoprette havmiljøet gennem etablering af stenrev, fiskehoteller, muslingebanker m.m. Foreningen har stor succes med at skaffe donationer fra fonde.
Alle syv kommuner har i forvejen samarbejde med foreningen, og nu bliver det muligt i højere grad at lave koordinerede aftaler om ff formidling.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.