De tre regeringspartier har meget på spil ved kommunalvalget

Dårlige meningsmålinger på landsplan behøver ikke at resultere i et skidt kommunalvalg.

Men der er alligevel tendenser, der kan bekymre hos i hvert fald ét af de tre partier i SVM-regeringen før kommunal- og regionsrådsvalget, der afholdes 18. november.

Det vurderer to kommunale valgeksperter, som spår et svært valg for Moderaterne.

- Vi ved, at når man ser på alle små og nye partier, så gælder det, at de klarer sig jævnt dårligt ved kommunalvalg. Så for et nyt parti er det op ad bakke, siger Roger Buch, forskningslektor og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Én ting er at klare sig i landspolitik, det er noget helt andet ved kommunalvalget. Det er 98 valgkampe.

- Man skal finde gode kandidater, man skal finde de rigtige emner, man skal finde nogle penge, man skal finde aktivister og køre en god lokal valgkamp. Det er rigtig svært, siger han.

Første kommunalvalg

Moderaterne stiller i år op til kommunalvalget for første gang.

Partiet har dog allerede omkring 30 byrådsmedlemmer i de 98 kommuner. De er skiftet til Moderaterne fra andre partier i denne valgperiode.

Det kan måske lyde som en fordel for Moderaterne, at partiet allerede har byrådsmedlemmer inden kommunalvalget. Men det er ingen garanti for succes.

- Et fællestræk for dem er, at de har forladt et andet parti. Har vælgerne stemt på dem, fordi de stillede op for et andet parti, og følger vælgerne så med? Det ved vi ikke, siger Ulrik Kjær, der er professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

Moderaterne har siden folketingsvalget i 2022 haft en stribe dårlige sager i medierne, og opbakningen er svundet kraftigt i meningsmålingerne.

Roger Buch peger på, at kommunalvalg ikke er som folketingsvalg, hvor et parti får mandater, hvis det får over to procent af stemmerne. Ved kommunalvalg ligger spærregrænsen typisk ved tre eller fire procent.

- Hvis Moderaterne kan komme ind i byrådet i ti kommuner, så ville jeg være glad, hvis jeg var dem, siger han.

Mistede vælgere i de større byer

Det største regeringsparti, Socialdemokratiet, fik en lussing ved kommunalvalget i 2021, hvor partiet især mistede stemmer i de fire største kommuner, København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Ulrik Kjær henviser til, at Socialdemokratiet dengang fik kritik for at fokusere mere på landområderne i valgkampen frem for de store byer.

- Min opfattelse er, at de ikke står det samme sted i dag. Ved folketingsvalget i 2022 lavede vi nogle analyser, der viste, at Socialdemokratiet på det tidspunkt var ret gode til at appellere til både storbyvælgere og landvælgere.

- De har fået lussingen for det, de gjorde i 2021, og så har de trukket følehornene lidt til sig politisk. De utilfredse er allerede forsvundet, så Socialdemokratiet står ikke nødvendigvis med de udfordringer denne gang, siger han.

Ifølge Roger Buch er København den af de store byer, hvor Socialdemokratiet får sværest ved at beholde magten.

- Det er sværest for dem i København, hvor de måske endda kan risikere kun at blive det tredjestørste parti (efter Enhedslisten og SF, red.).

- Så er det svært at gøre krav på overborgmesterposten, medmindre Socialdemokratiet vil ud i nogle vilde konstitueringer med den blå blok, siger han.

Godt forankret ude i kommunerne

Et spørgsmålstegn ved kommunalvalget er, hvordan Venstre klarer sig, siger Roger Buch og Ulrik Kjær.

Venstres godt forankrede organisation ude i kommunerne kan blive en fordel for partiet, ligesom den er det for Socialdemokratiet.

- De er meget stærke i kommunerne, de har langt de fleste borgmesterposter, og de har masser af kommunalpolitikere, ikke mindst erfarne, siger Roger Buch.

Ved det seneste kommunalvalg stillede hverken Moderaterne med Lars Løkke Rasmussen eller Danmarksdemokraterne med en anden tidligere Venstre-stemmesluger Inger Støjberg op.

- Et af valgets store spændende spørgsmål er, om Venstre, fordi det er et kommunalvalg, vil være i stand til at undgå en afskalning.

- Eller vil Venstre også ved dette valg stå i nogle aktuelle problemer, efter at de har mistet vælgere til den ene og den anden side, siger Ulrik Kjær.

/ritzau/