Kandidattests flytter vælgere, men rummer uudnyttet potentiale

Kandidattests er blevet en fast del af danske valgkampe. Men hvad gør de egentlig ved vælgerne, og hvordan bliver de brugt i praksis?

Det undersøger blandt andre adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Andreas Videbæk Jensen i et flerårigt forskningsprojekt, der allerede nu tegner konturerne af et virkningsfuldt - men uudnyttet - redskab.

Motivationen for projektet er bl.a. at undersøge, hvordan kandidattests udformes af medier og organisationer uden fælles standarder for metodevalg og vægtning.

- Det er lidt det vilde vesten. Ingen har monopol på at lave en test, og små forskelle i design kan føre til andre anbefalinger. Derfor vil vi bl.a. gerne undersøge, hvordan man træffer de valg på en måde, der er så god for samfundet og demokratiet som muligt, siger Andreas Videbæk Jensen til DK Nyt. 

Forskningsprojektet har været i gang i to år, og holdet bag har allerede indsamlet data ved Europaparlamentsvalget og indsamler igen ved kommunalvalget og det næste folketingsvalg.

De første fund: 3-10 procent bliver skubbet

Foreløbige resultater - i tråd med internationale studier - peger på, at kandidattests ikke blot informerer, men også flytter stemmer.

- Vi ser, at nogle vælgere tager anbefalingen til sig. Mellem 3 og 10 procent af vælgerne rykker sig i retning af det parti eller den kandidat, de matches med. Det er til at tage og føle på, siger Andreas Videbæk Jensen.

Effekten er ikke jævnt fordelt på befolkningen. Den er størst blandt tvivlere og blandt vælgere med lavere politisk interesse. Og de giver rigtig god mening ifølge Andreas Videbæk Jensen. 

- Testen leverer information til dem, der mangler den, og her er potentialet størst. Man kan se det som en demokratisk styrke, at det netop er "de rigtige", der påvirkes, siger han.

Mange klikker, men kun få fordyber sig

Et nyere delstudie af det større, igangværende forskningsprojekt, der er baseret på detaljeret adfærdsdata fra testbrugere, giver et indblik i, hvad vælgerne faktisk gør, når resultatsiden folder sig ud.

- Omtrent tre ud af ti undersøger mere end ét parti, efter de har fået deres match. Omvendt betyder det, at syv ud af ti slet ikke kigger videre end den første anbefaling. Over halvdelen klikker ikke ind og ser, hvad deres "bedste match" konkret mener på tværs af emner, fortæller Andreas Videbæk Jensen om resultaterne.

De helt dybdegående funktioner - som uddybende begrundelser under hvert spørgsmål eller muligheden for at markere, at et emne er særligt vigtigt - er ekstra nicheprægede.

- Kun omkring én ud af ti bruger de features. Der er med andre ord meget viden, der bliver liggende ubrugt lige under overfladen, siger han.

Et andet tydeligt mønster er, at mange bruger testen til at "tjekke" deres fornemmelse. Ifølge Andreas Videbæk Jensen går omkring fem ud af ti ind og sammenligner deres resultater med det parti, de allerede havde i tankerne. 

Kandidattests rummer altså flere potentialer, vurderer forskeren: De kan give vælgere ny information, de kan gøre partiernes konkrete svar gennemsigtige, og de kan i bedste fald øge overensstemmelsen mellem vælgernes holdninger og deres repræsentanters.

- Drømmen er, at flere stemmer "rigtigt" og dermed tættere på deres egne præferencer. Men vi ved stadig, ikke om dette potentiale bliver udløst. Vi ser i dag mange hurtige klik, hvor man nøjes med match-procenten. Det er forståeligt, men dermed er der også meget information man går glip af, siger han og fortsætter:

- På den anden side er det faktisk også et formål med valgtests, at de skal kunne virke som en hurtig “genvej” for dem, der har brug for det. Vælgerne får forskellige ting ud af valgtesten: Dem med lav interesse for politik bruger det som en hurtig genvej, mens dem med høj interesse for politik udforsker information om forskellige kandidater og partier.