Der bliver flere seniorbofællesskaber – men de er ikke for alle

Vi bliver markant flere ældre i Danmark.

For at forebygge ensomhed og isolation vælger en stadig stigende del at flytte i seniorbofællesskaber.

I 2025 var der mindst 442 seniorbofællesskaber fordelt på mindst 12.775 boliger. En stigning på 15 bofællesskaber og 405 boliger i forhold til 2024, viser tal fra foreningen Realdania.

Faktisk er antallet tæt på fordoblet siden 2016, fortæller projektchef i Realdania Stig Hessellund.

- Flere og flere ældre er en markant demografisk udvikling, der stiller nye krav til de boliger, der tilbydes.

- Samtidig viser mange af vores analyser, at beboerne har en rigtig høj livskvalitet samt et godt naboskab og fællesskab, siger han.

Men selv om bofællesskaberne er populære, er de ikke for alle, da der ofte sættes visse krav til beboerne både fysisk og socialt.

Stig Hessellund beskriver det som en trædesten på vej fra parcelhuset til plejehjemmet.

- Udfordringen er, at man jo bliver ældre, mens man bor i bofællesskabet. De er designet til, at man er selvhjulpen.

- Så problemet opstår, hvis alle bliver gamle på samme tid. Så har man en høj gennemsnitsalder, hvor det er svært at få nyt, friskt blod ind, siger han.

Anbefaler aldersspredning

Den filantropiske forening Realdania arbejder for at udbrede seniorbofællesskaber og anbefaler blandt andet, at man sikrer aldersspredning.

- Så kan fællesskabet bedre absorbere, at nogle begynder at blive meget gamle, lyder det.

Typisk skal man være fyldt 50 eller 55 år for at komme i betragtning til en bolig, ligesom man heller ikke må have hjemmeboende børn.

Det kan være ejer-, leje- eller andelsboliger, og ofte er der lange ventelister.

Nogle steder har man sat en øvre aldersgrænse på for eksempel 70 år for tilflyttere eller andre kriterier som at skulle deltage i aktiviteter.

Kræver, at nogen kan løfte det

I Nyborg har det skabt debat, at kommunen har godkendt nye visitationsregler til Seniorbofællesskabet Færgelejet, hvor der er 39 lejligheder. Hver anden gang en bolig bliver ledig, skal den nu gå til ansøgere under 65 år.

Færgelejet hører under AB Holmegaarden, og her forklarer direktør Jette Egebjerg, at de ikke ønsker at aldersdiskriminere, men sikre en aldersspredning.

- Der er meget få fraflytninger, så vi kunne simpelthen se, at gennemsnitsalderen steg år for år. Hvis det fortsatte, ville den jo blive 85. Der er ikke noget galt med at være 85 år, men hvis vi ser det store billede, så stiger plejebehovet med alderen.

- Tanken bag bofællesskabet er, at det skal være et aktivt fællesskab, og der er for eksempel en række aktivitetsgrupper derude - som en grøn gruppe og en værkstedsgruppe. Det kræver jo, at der er nogen til at løfte det, siger hun.

Stigende aldersgennemsnit er en udfordring

Jørgen Kragbøll var 69 år, da han flyttede ind i seniorbofællesskabet Kamelia Hus i Valby i København, hvor han nu har boet i tre år og er formand for beboerrepræsentationen.

Det blev for ensomt at bo alene, da han stoppede med at arbejde for at gå på pension. Og for ham er det ideelt at bo sammen med andre og dyrke det sociale samvær.

- Jeg bor i min egen lejlighed. Der kan jeg bestemme. Men lige så snart jeg går ud ad døren, så er jeg en del af et fællesskab, siger han.

Her er fælles udflugter, aktiviteter og fællesspisning for dem, der har lyst.

Men et stigende aldersgennemsnit er en udfordring, mener beboerformanden.

- Så sent som i går aftes drøftede vi på et fællesmøde, om vi kan have det lige så godt om ti år. Det er svært at svare på.

- Hvor aktiv man er, handler ikke kun om alder. Vi har flere, der er over 80 år, som er ekstremt aktive og hjælper til alle steder. Men man kan godt tænke, at chancen for at være aktiv er større for de yngre, siger han.

/ritzau/mar