Flere kommuner vil have mere kontrol med, hvordan pengene til private bosteder bliver brugt. Det sker som led i, at politiets National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har kontaktet kommunerne med et tilbud om at hjælpe dem med oplysninger på området, skriver DR. En af de kommuner er Mariagerfjord, der har nedsat en intern arbejdsgruppe, der kan reagere på henvendelser om svindel.
I 2024 videregav Hvidvasksekretariatet mere end tre gange så mange sager om mulig svindel på botilbud til kommunerne som året før, viser tal fra deres kvartalsrapport. Fra 60 sager i 2023 til over 200 i 2024.
Selv om der er tale om få brodne kar, skader svindlen hele branchen, mener Mads Roke Clausen, der er direktør for Landsforeningen for Sociale Tilbud (LOS). Derfor er han glad for den skærpede kontrol og siger til DR, at branchen er under angreb, og at det rammer nogle af samfundets mest sårbare mennesker.
Inden valget indgik et flertal i Folketinget en aftale om en række tiltag til at bekæmpe både svindel og omsorgssvigt på sociale tilbud. Aftalen nåede dog ikke at blive endeligt vedtaget.
Sådan foregår svindlen på botilbuddene
-
Et bosted kan overfakturere for ydelser, som leveres (eller ikke leveres) af en virksomhed med samme ejerkreds som bostedet. Det kan for eksempel være husleje, vareforbrug, konsulentydelser med videre.
-
Et bosted eller et krisecenter kan få for meget i betaling fra kommunen ved bevidst at oplyse om for højt antal personer, der har modtaget hjælp
-
Bosteder og ejere flytter penge fra virksomhedens drift til et holdingselskab med samme ejerkreds og herfra videre til konti, der kan kobles til ejerne på forskellig vis.
-
Bostederne køber fiktive fakturaer fra fakturafabrikker, der kvitterer med kontanter, som kan bruges til at aflønne personale på bosteder sort, ligesom der opnås uberettiget momsfritagelse.
-
Midler fra drift af bosteder, krisecentre og lignende bruges til investeringer i eksempelvis ejendomme
-
Kilde: Hvidvasksekretariatet
/mar
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
