Der trædes grundigt vande i Folketingets partier, efter at Instrukskommissionen mandag formiddag offentliggjorde sin 5.315 sider lange delberetning om Støjberg-sagen. Dels vil det naturligvis tage nogen tid at nærlæse de mange ord, også selvom man holder sig til bind 1 på 833 sider med opsummeringer og konklusioner, dels er der andre politiske hensyn at tage.
En anden betændt sag, #minkgate, spiller direkte ind her. Den anbringer Inger Støjbergs eget parti Venstre i et dilemma, hvor det, der er at vælge mellem, er om man vil fremstå konsekvent og antænde et vildt partiinternt opgør, eller om man vil fremstå hyklerisk og slippe for balladen i denne omgang.
Man kan kort sagt ikke snakke om rigsretssag mod statsminister Mette Frederiksen, hvis man afviser en mod daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. For Socialdemokratiet er dilemmaet nøjagtig det samme, bare med modsat fortegn.
Forbeholden støtte fra Ellemann
Indtil videre har V-formand Jakob Ellemann-Jensen på Facebook blot tilkendegivet, at han "endnu ikke (har) haft lejlighed til at gennemgå" delberetningen, men at han "fået gengivet", at Inger Støjberg "ikke på noget tidspunkt har givet en direkte ordre om at administrere i strid med lovgivningen". Sammenholdt med Instrukskommissionens afsnit om det samme er det ordet "direkte", der er interessant her.
Kommissionen skriver ganske rigtigt som refereret, men efterfulgt af en konstatering af, at "embedsfolk i departementet har handlet i overensstemmelse med Inger Støjbergs udtrykte ønske og afgivet en undtagelsesfri instruks til Udlændingestyrelsen", og at "Inger Støjberg fastholdt sit ønske om en undtagelsesfri administration på trods af flere mundtlige advarsler fra embedsværket". Fraværet af den "direkte" ordre kalder Jakob Ellemann-Jensen ikke desto mindre "væsentligt".
Dog, selvom partiformanden ikke "direkte" tager afstand, så bliver det heller ikke til nogen udtrykt opbakning til næstformanden.
Den skal man til Dansk Folkeparti for at finde, og man har ikke behøvet vente til i dag. Allerede søndag aften var DF-formand Kristian Thulesen Dahl på Facebook ude med en forhåndsafvisning af stærkere reaktioner end en næse, og det samme siger han i dag til Ritzau.
Støttepartier: Eksterne jurister
Kun Alternativet og De Frie Grønne har allerede lagt sig klar på en rigsretssag, hvilket meget godt illustrerer de to partiers/gruppers afstand til der, hvor sagen afgøres. Selv regeringens to støttepartier SF og Enhedslisten har lagt forsigtigt ud med ønsker om at få "eksterne jurister" til at se på delberetningen, mens De Radikales retsordfører Kristian Hegaard på Twitter lidt mere kryptisk noterer sig delberetningens vurderinger af Støjberg sammen med en selfie, hvor han poserer ved siden af den frise i Christiansborgs vandrehal, hvor der står "Lov er lov og lov skal holdes".
Fra Socialdemokratiet er der tavshed bortset fra en bemærkning fra partiets retsordfører Jeppe Bruus om, at man først vil læse delberetningen, inden man tager stilling.
Juridisk er der ingen tvivl om, at der er nok til en rigsretssag mod Inger Støjberg, siger professor Frederik Waage fra juridisk institut på Syddansk Universitet til Ritzau. Han anerkender, at der ikke er givet en "direkte" ordre om ulovlig administration, "men selv efter at hun har fået at vide, at det var ulovligt, så har hun udtrykt meget kraftige ønsker om ulovlig administration både internt og eksternt", siger han.
En rigsretssag er dog i sin natur en kombination af jura og politik, og derfor bliver det i sidste ende et politisk spørgsmål, hvad Støjberg-sagen ender med. Det bliver hverken en hurtig eller en nem afgørelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
