Hvad har kommunernes beredskab til fælles med en kalkun, en flok rygere og Ribe Domkirke?
Mere end man umiddelbart skulle tro.
I hvert fald hvis man spørger Kristian Cedervall Lauta, professor i retsvidenskab og prorektor på Københavns Universitet.
Når han torsdag holder oplæg til KL's Klima- og Miljøtopmøde i Aarhus, bliver det med en række billeder, der kan virke skæve, men som ikke desto mindre rammer lige ned i kernen af, hvordan kommuner bør tænke - eller gentænke - beredskab i en verden præget af klimaforandringer og geopolitisk uro.
Hans budskab er klart: Verden bliver mere usikker. Og det kræver et opgør med den klassiske forståelse af kriser.
Ifølge Kristian Cedervall Lauta er det en grundlæggende misforståelse, at kriser er exceptionelle undtagelser. I stedet kalder han dem "unikke indblik i, hvem vi er som samfund". Kriser fungerer ifølge ham som en slags fremkaldervæske: De synliggør de styrker og svagheder, der allerede findes.
- Et samfund falder altid fra hinanden der, hvor de allerede er svagest. Eller sagt positivt: Gode samfund om torsdagen er gode samfund i krise, siger han til DK Nyt.
For kommunerne betyder det, at robusthed ikke alene handler om nødgeneratorer og beredskabsplaner, men i lige så høj grad om hverdagen.
- Tillid, velfungerende lokaldemokrati og stærke fællesskaber er også afgørende faktorer, når krisen rammer, siger han.
Kalkunens fejlslutning
Men hvis det er så enkelt, hvorfor ender vi så alligevel med at være dårligt forberedte? Her trækker Kristian Cedervall Lauta på det, han kalder for "kalkunens fejlslutning". En kalkun oplever hver dag, at mennesket fodrer og passer den og bliver derfor mere og mere overbevist om, at mennesket vil den det godt.
Lige indtil Thanksgiving.
- Jo flere gange vi har oplevet en dag som i går, jo mere sikre bliver vi på, at i morgen bliver på samme måde. Men kriser viser os igen og igen, at det ikke passer, siger han.
Han peger blandt andet på det nationale risikobillede fra 2017, som forudså en coronavirus-pandemi i detaljer, men uden at det førte til reel viden og forberedelse.
Ifølge Kristian Cedervall Lauta er det dog ikke kun manglende viden, der er problemet. Det er også helt basal menneskelig psykologi. Vi er nemlig både optimister og tilbøjelige til at overvurdere vores egne evner - det, der også kendes som Dunning-Kruger-effekten.
- Hvis der kommer en ny pandemi, der minder lidt om corona, så risikerer vi at stå på dumhedens bjerg og tro, vi ved, hvad vi laver, siger han og understreger, hvorfor det derfor er en central opgave for kommunerne at udfordre deres egne antagelser og skabe rum for kritisk tænkning.
Disciplineret optimisme
Kristian Cedervall Lauta peger også på det såkaldte Stockdale-paradoks: Evnen til både at se virkeligheden i øjnene og samtidig bevare troen på, at man kan komme igennem - opkaldt efter admiral James Stockdale, der overlevede årevis af tortur som krigsfange i Vietnam ved at balancere disse to holdninger.
- Man skal kunne kombinere brutal ærlighed med en urokkelig tro på, at man klarer det, siger han og kalder det “disciplineret optimisme”.
For kommunerne betyder det, at de både skal tage trusselsbilledet alvorligt og samtidig have tillid til, at de kan finde løsninger.
Et andet mere utraditionelt råd handler om relationer.
Under en stor beredskabsøvelse i Grønland viste det sig nemlig, at det ikke var lederne, men rygerne, der var bedst til at koordinere indsatsen. De havde nemlig opbygget relationer på tværs af organisationer gennem uformelle samtaler.
- Det er jo kapital, man skal bruge i en krise, siger Kristian Cedervall Lauta.
Pointen er ikke, at kommuner skal fremme rygning, men at de skal skabe rum for uformelle møder og relationer på tværs.
Det usynlige beredskab
Samtidig peger han på et klassisk politisk dilemma: Forebyggelse er usynlig. Når en kommune investerer i diger eller klimatilpasning, er det svært at vise borgerne, hvad man har undgået. Og det kan gøre det mindre attraktivt politisk.
- Man er nødt til at kunne synliggøre, hvad der kunne være sket uden investeringer i sikkerhed, siger han og henviser blandt andet til Ribe Domkirke som et godt eksempel.
Under Stormfloden i 1634 blev Ribe ramt af en voldsom oversvømmelse, hvor vandet stod næsten to meter over gulvet i domkirken, så man kunne fange fisk derinde. I dag viser et mærke på en søjle bag prædikestolen stadig, hvor højt vandet nåede.
- Ellers risikerer man, at det bedre kan betale sig politisk at reagere på katastrofer end at forebygge dem.
Når kommunerne går fra oplægget, håber han især på én erkendelse:
- Det at være venlig over for hinanden og kunne arbejde sammen er i sig selv en beredskabsindsats.
Beredskab er med andre ord ikke kun et spørgsmål om at vælge mellem velfærd og sikkerhed. Mange af de samme investeringer kan styrke begge dele, lyder det.
- Det handler om at finde de steder, hvor det ikke er trade-offs, men hvor vi både bliver bedre i hverdagen og i krisen. Robuste kommuner bygges ikke kun i kriseberedskaber, men i hverdagen, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
