Det levende sprog flytter sig - og det skal det

Af Paul Hegedahl

Dansklærerforeningen:
'Det rum[me]lige sprog';
Dansklærerforeningens Forlag a/s 2009.
146 s., hft, 14,5 x 21 cm., litt.lister for hvert kapitel, noter.
Kr. 150,00 inkl. moms.
ISBN 978- 87-7996-405-1.

Søren Kierkegaard (1813-1855), som jo selv var en sprogets mester sagde: 'Menneskene synes ikke at have modtaget sproget for at kunne skjule tankerne, men for at kunne skjule, at de ingen tanker har'. Lige så misantropisk - men med en lidt anden vinkel - sagde den franske statsmand Charles Maurice de Talleyrand-Perigord (1754-1838): 'Sproget er givet mennesket, for at det kan skjule sine tanker'. Men, grundessensen i de to udtalelser forekommer i mange variationer, bl.a. hos Plutarkos (42-122) og flere senere forfattere og filosoffer.

Derfor er det en virkelig prisværdig opgave: At sætte mennesker i stand til at 'fortælle deres liv' og forstå hinanden, som Dansklærerforeningen, der i øvrigt fylder 125 år i 2010, påtager sig - og samfundsmæssige særdeles relevante mål. Som foreningens formand, viceskoleleder Thomas Frandsen, Vestegnens Privatskole, Taastrup, udtalte ved åbningen af Dansklærerforeningens sprogkonference 'Det rum[me]lige sprog', der blev afholdt torsdag den 26. februar i Den Sorte Diamant i København - og som danner basis for denne bog:

'Der går ikke mange dage uden at det danske sprog er til debat i enten trykte eller digitale medier:

• Skal børn af indvandrere tvinges i vuggestue for at lære dansk?
• Skal vi fastlægge regler for hvilket sprog der synges morgensang på?
• Skal vi lovgive om undervisningssproget på universiteterne?
• Hvordan hjælper vi de unge, som ikke læser eller skriver sikkert nok, med at gennemføre en erhvervs- eller ungdomsuddannelse?
• Må Handelshøjskolen også fremover kalde sig CBS?
• Skal vi fortsat støtte danske filmproduktioner hvor dialogen ikke er dansk?

Med denne konference ønsker Dansklærerforeningen at vise det danske sprogs mangfoldighed og bredde. Vi arbejder for en større opmærksomhed omkring sprogets mange forskellige former og funktioner, og med dagen i dag vil vi både fokusere på sprogets rationelle og på dets æstetiske dimension... vi vil både det rumlige og det rummelige.

- - - Vores mål er at gøre alle sprogbrugere selvhjulpne. Vi vil øge den sproglige bevidsthed og sprogbrugerens evne til at sætte ord på sin omverden, på sine ønsker og drømme, værdier og meninger. Alene og i fællesskab med andre. Vi ønsker at gøre alle i stand til - med ord man kan kalde sine egne - at fortælle sit eget liv. For kan man ikke fortælle sit eget liv, så er der andre som gør det for én. Og så er det 'de andre', der vælger ordene. Konsekvensen bliver en reduktion af mangfoldighed, og denne reduktion vil være en demokratisk udfordring, et demokratisk problem.

- - - Dansklærerforeningens mål er at forøge den sproglige tolerance og at gøre sprogbrugerne i stand til at forstå hinanden - selv om ordene måske ikke lyder helt som de plejer. Vi ønsker at gøre alle til bevidste sprogbrugere og derfor har vi i dag inviteret en række personer som vil diskutere det danske sprog ud fra hver deres vinkel.'

Bogens indhold
Bogen 'Det rum[me]lige sprog' indeholder fem af konferencens indlæg samt indledning og afslutning - og noter og litteraturliste:

Indledning
Af Knud Lindholm Lau,
Cand.phil., medieretoriker, kommunikationsrådgiver, talelærer; tekst og tale a/s

Nej til den færdige opskrift - støt den copianske befrielsesbevægelse
Af Knud Lindholm Lau

Sproget er ikke kun et redskab
Af lektor, cand.mag, i historie og samfundsfag Steen Nepper Larsen;
Forskningscenter GNOSIS, Aarhus Universitets pædagogisk-filosofiske forskningsinitiativ til
studiet af sind og tænkning, København

Sproglig mangfoldighed længe leve
Af cand. mag i lingvistik Michael Ejstrup; tilknyttet Syddansk Universitet som ekstern lektor
og ph.d. stipendiat

Er det danske samfund et-, to- eller flersproget,
og er det overhovedet vigtigt?
Af professor, cand.mag. i engelsk og lingvistik Anne Holmen, ph.d. (med en afhandling om
unges tilegnelse af dansk som andetsprog), leder af DPUs ph.d.skole i uddannelsesforskning samt studieleder for ph.d.uddannelsen; Danmarks Pædagogiske Universitet

Det danner på sigt en lille ekstra klump brusk til at bære belastningen. Af sanseapparatet.
Af forfatter, cand.mag. i musikvidenskab og filosofi Ursula Andkjær Olsen

Afslutning
Af Claus Nielsen, studievejleder, VUC Nordjylland
næstformand for Dansklærerforeningen

Journalist, forfatter og politisk kommentator Niels Krause-Kjær talte også på konferencen ud fra sin artikel 'Kampen om opmærksomheden'. Den kan læses i Pia Nielsen, Anders Pors, Henny Stouby og Birgit Faber Studstrup (red.): ' Fællesskrift 2008: Kampen om de offentlige sandheder', Dansklærerforeningen, ISBN 978-87-7996-344-3, der analyserer og diskuterer sammenhængen mellem sprog og medier. Desuden kan den findes her.

Sprogets mange nuancer og anvendelser
Forfatterne/talerne på konferencen har vidt forskellig baggrund, men interessen for brugen af sproget til fælles. Bogen kommer derfor vidt omkring og er interessant for mange - i mange forskellige både brugs- og undervisningssituationer.

Knud Lindholm Lau tager udgangspunkt i 'Copia', som han definerer som en overflod af muligheder, vores personlig forrådskammer af sproglige udtryk, hvorfra vi hver især vælger vores sproglige udtryk fra - et valg der er influeret af hvem vi er, hvor vi er, og hvem vi taler til. Han skriver, at vi skal væk fra de færdige opskrifter på kommunikation. I stedet skal vi arbejde for at udvikle vores eget og hinandens copia. Med så stort et copia som muligt kan vi bedre skabe sammenhæng mellem hvad vi siger, og måden vi gør det på. Vi kan bedre forlænge os selv og nå vores tilhørere.

Baseret på sine egne personlige erfaringer gennem mange år, blandt andet fra sin tid i Danmarks Radio og uddannelsen her - og sine efterfølgende erfaringer som underviser - siger han, at i den konkrete talesituation står tre begreber i centrum:

• Evnen til at forlænge sig selv
• Copia (forrådskammer)
• Talesituationen

Og der er ingen opskriftsveje til sprogligt liv og medrivende udstråling. 'Chokerende hurtigt transformerer levende mennesker sig til døde støtter i samme øjeblik, de er 'på', men vender sigende nok lige så snapt tilbage til livet i samme øjeblik, de skal svare på spørgsmålet: 'Hvad var det, du sagde?' Så kommer det ligefremme sprog, hverken simpelt eller slapt, men svarende til talesituationen og personen.' Og på den baggrund udvikler Knud Lindholm Lau en begrundelse for 'den copianske befrielsesbevægelse'.

Sproget skal ikke kun være et redskab - den offentlige ansatte som guide
Steen Nepper Larsen skriver ud fra sin holdning, at 'sproget er ikke et værktøj, men erkendelsens kød og blod. Sproget er mundens blomst og et socialt bånd. Det taler gennem os, og vi kan ikke lægge det fra os, endsige tale os ud af det. Jeg er i det, og det er i mig. En cykel kan vi parkere, og en tom mælkekarton kan vi smide ud; men vi kan ikke parkere sproget, smide alle konsonanterne på møddingen eller delete alle navneord.' Han skriver, at der principielt altid foregår en kamp om ordene i ordenes verden. 'Jeg er i sproget, og det er i mig; men sproget er ikke min opfindelse, og jeg kan ikke bestemme over det. Det er ikke kun privat.' Med en række eksempler fra sprogmennesker fra hele verden - og sine egne stærke personlige betragtninger - skriver han om sprog, magt og professionsetik, så læseren får virkelig stof til eftertanke.

Men samtidig med at sproget ikke er et værktøj, og at ingen principielt kan eje det, kan det bruges til magtudøvelse og manipulation. Der tales om udlændingeservice, formuleres kompetencekrav, skrives elevplaner og gennemføres medarbejderudviklingssamtaler. Scenerne sættes for de sociale spil, og er hverken frie eller neutrale. Hvis borgerne og professionsbærerne (fx lærerne, de uddannelsessøgende og 'klienterne') ikke er i stand til at beskrive, hvad de selv vil og kan, så bliver de beskrevet af andre.

Myndigheder kan eksempelvis henvise til 3. instans, uden begrundelse og uden argumenter: "Det skyldes skattestoppet, det skyldes forureningen, det er nødvendigt", og fralægger sig dermed et ansvar. 'Alle andre sprogspil står til ansvar over for det økonomiske'. Dette sidste ser vi gang på gang - men meget ofte kamufleret med andre begreber.

Steen Nepper skriver også: 'Vi er alle indfældet i hverdagssproget. Vi er dets pragmatiske brugere, og vi skænker det sjældent en tanke eller en større opmærksomhed, hvad det er, der nærmest umærkeligt sker med hverdagssprogets indhold. Det synes jo bare at være der og passe sig selv.' Det tager han op ti kritisk revision og peger på, at det gælder om at tilbyde og/eller turde sende ordene til kogevask' - her i det, han så malende kalder accelerationssamfundet.

Han siger også: 'Den dygtige offentlige ansatte er en handlekraftig og lydhør guide, en nysgerrig og vidende 'Fremdenführer', én der formår at gribe, begribe og smitte, én der formår kunststykket både at åbne landskabet og at kvalificere sprogspillene.'

Spillet om magten gennem sproget var også det, som Niels Krause-Kjær beskæftigede sig med i sit indlæg, som jo altså ikke er med i bogen. Han sagde bl.a.. at det handler om tid og opmærksomhed: 'Hvem styrer debatten, hvem får magten, hvem flytter holdninger? Det gør de kloge og nogle gange kyniske historiefortællere. Engang sagde man, at den, der lever stille, lever godt. I dag dør den, der lever stille.

Opmærksomhedsøkonomien har gjort opmærksomhed til tidens knappeste ressource, og ofte afgøres det hele på blot 15 sekunder. Nogle politikere og erhvervsfolk har lært det. Andre gør det aldrig og dør derfor en langsom og pinefuld død.'

Vi har et fælles skriftsprog, men danske talesprog
Michael Ejstrups udgangspunkt er, at 'vi har tabt nøglerne, og vi leder selvfølgelig dér, hvor lyset er bedst under gadelampen. Men vi ved faktisk godt, at det er ude på den mørke pløjemark, vi skal lede, for det er der, vi har tabt dem. Det er besværligt at finde nøglerne. Det er også besværligt at beskrive de danske talesprog og den sproglige mangfoldighed. Vi er nødt til at bevæge os uden for de klassiske sprogteorier.'

Han siger også, at verdens mere end 5.000 forskellige sprog alle er unikke eksempler på, at de er sammensat af meget forskellige elementer, og at verdens folkeslags mere eller mindre unikke verdensopfattelser er en del af grundlaget for vores mangfoldighed af sprog. Vi viser, hvem vi er, og hvordan vi opfatter os selv som mennesker gennem vores sprog.

Den sproglige mangfoldighed trives og vil også fremover være en del af vores hverdag. Michael Ejstrup mener, at vi skal konstatere, at skriftsproget er et selvstændigt sprog, som er adskilt fra talesproget. Det vil give mulighed for, at den sproglige mangfoldighed for lov at udfolde sig. Skriftsproget er underlagt regler som f.eks. retstavning, mens talesprog er
primære og ikke underlagt formelle regler, selvom vi alle bestemt har både smag og fine fornemmelser, når det gælder sprog. Vi skal øge fokus på forskellene mellem skrift og tale, fordi det har stor betydning i undervisning af børn. Vi skal acceptere og glæde os over vores sprudlende sproglige mangfoldighed i dansk, og vi skal have større opmærksomhed på den. Der er aldrig kommet noget godt ud af at pege fingre ad noget, som i den grad er en integreret del af kultur og identitet: 'Der ikke er noget der er mere rigsdansk end andet. Vi har et fælles skriftsprog, men danske talesprog. Alle danskere har som udgangspunkt en fælles forståelse af det fælles skriftsprog. Vi skal ikke se ned på sprog, der falder uden for rammerne, men være opmærksomme på dialekter og børns sprogbrug. Sprogfejl og sproglig mangfoldighed bliver ofte til nye former for korrekt dansk. Mangfoldighed i form af sprogfejl, der overlever, er ofte mere systematiske end de regler der var der før.'

Michael Ejstrup kommer med en lang række eksempler på dialekter, på forskellen mellem skrift- og talesprog og på sproget som identifikationsfaktor. Han slutter med at sig/skrive: 'I stedet for at kæmpe mod vejrmøllerne og dømme vores forskellige talesprog til et liv på diverse mørke dødsgange uden lys i lamperne skal det være min anbefaling, at vi lader danske talesprog leve et langt og selvstændigt liv fremme i lyset og uden nidkær normering bestemt af skriftsproget. - - - Sprog er en social og fælles ejendom, som ingen enkeltpersoner kan bestemme over. Sprog er fælleseje, ellers er selve meningen med sproget uden mening. Enhvers talesprog er en vigtig og uadskillelig del af den enkelte persons identitet. En del, som det ikke tilkommer nogen andre hverken at normere eller at dømme som mindre værdigt. Danske talesprogs mangfoldighed skal frem i lyset, hvor vi kan høre dem.'

Måske det er lidt ude på sidelinjen, men denne anmeldelse bliver skrevet på en dag, hvor medierne bringer fortællingen om, at en skole i Seden, Odense, har forbudt sine tosprogede elever at tale arabisk i frikvartererne.

Hvad betyder flersprogethed for elevers og institutioners måde at fungere på?
Netop spørgsmålet om to- eller flersprogethed er grundlag for Anne Holmens kapitel. Hun stiller spørgsmålet, hvad flersprogethed betyder for elevers og institutioners måde at fungere på? Hvordan består skolen som demokratisk og ligestillingsorienteret med en elevcentreret pædagogik? Normen om ensprogethed, mener hun, må erstattes af en norm om flersprogethed baseret på et udviklingsorienteret syn på alle elevers mulighed for at bruge flere sprog til læringsformål.

Anne Holmer gennemgår så i hvilken forstand det danske samfund er flersproget samt den danske skoles læringsforståelse - hvor selvforståelsen er:

• chancelighed gennem uddannelse
• ligestilling i læringsvilkår
• demokratisk målsætning
• elevcentreret pædagogik

Efter Anne Holmens mening er den samfundsmæssige respons på flersprogetheden i høj grad præget af en ensprogethedsnorm, som i skolesammenhæng medfører et mangelsyn på flersprogede elever og deres muligheder. Undersøgelser (CIRIUS/EU-Comenius) viser, at de etniske minoriteter i kun meget lille udstrækning bliver brugt som ressourcer. Og der er stor risiko for, at det generelle mangelsyn 'får lærerne til tilsvarende at sænke deres faglige ambitioner og forventninger til elevernes udbytte af undervisningen (Danmarks Evalueringsrapport, 2007).

'et sted, hvor sproget anerkendes som det dynamiske, bevægelige fænomen, det er.'
Ursula Andkjær Olsens perspektiv var: En forestilling om stemme i teksten: En fortolkningsstrategi, som supplerer metaforen som poesiens primære analysekategori.
Stemmen i teksten: Sproget når det er henvendelse. Sproget spændt ud mellem individualitet og kollektivitet. Sproget når det holder begreber og billeder i nødvendigt dynamisk spil.'

Titlen på kapitlet/indlægget er en lille del af en længere tekst, hvis nærmeste omgivelser, som hun udtrykker det, lyder:

'Der er ikke så meget at se her omkring. Så mange lag af grenet brunt at forvirringen bliver

Violet. Total men ikke
Tung. Der er
grene i alle retninger. Du kan
næsten identificere dig
med det der er grene i alle retninger og alligevel

giver det et samlet indtryk. Det sætter sig i halsen.

Det danner på sigt en lille ekstra klump
brusk til at bære belastningen af sanseapparatet.'

Og på det grundlag er kapitlet et langt både digt og indlæg i debatten om sprogets udvikling. Om stemme og poesi. Om det stadige versus det dynamiske og det uudsigelige i forhold til det sigelige. Om mødesteder og om tid til at føre et liv.

Om 'et sted, hvor sproget anerkendes som det dynamiske, bevægelige fænomen, det er. Et sted, hvor sprogets dynamiskhed - dets udspændthed mellem inderlighed og yderlighed, mellem individ og kollektiv - er accepteret som grundlæggende vilkår.

men også et sted hvor længslen efter en sproglig stabilitet eller universalitet - altså drømmen om at sige noget som alle forstår (oven i købet på den samme måde som det er ment) er anerkendt.'

Denne måde at bringe kunsten ind i billedet på - på en bevidst og relevant måde- må andre redaktører/konferencearrangører gerne blive inspireret af. Der er ikke tale om 'underholdning' men om et fagligt perspektiv.

Sproglig mangfoldighed og sproglig bevidsthed er afgørende for samfundets udvikling
I 'Stadier paa Livets Vej', 3. del 1845 skrev Søren Kierkegaard om Modersmålet bl.a. 'Hvad man forgæves har søgt oplysning om i bøger, det går der pludselig et lys op over ved at høre en tjenestepige samtale med en anden tjenestepige; et udtryk, man forgæves har villet pine ud af sin egen hjerne, forgæves søgt i ordbøger, selv i videnskabernes, det hører man i forbigående; en landsoldat siger det, og han drømmer ikke om, hvilken rigmand han er.'

Det er altså i det helt daglige sprog, man skal høre sandhederne, og hvor meningerne kommer til udtryk. Det kan de, der færdes i snævre kredse med bestemte regler og modeller for kommunikation og sprog lære meget af. Et af hovedsynspunkterne i Forlaget Jernesalts nyudgivelse: 'Jernesalts 2009-filosofi' udtrykker det på denne måde: ' Kun dagligsproget - til forskel fra fagsprogene - har den fulde føling med virkeligheden i og med at det dækker både den praktisk-rationelle erfaring og den åndeligt-irrationelle erfaring.'

En anden filosof, østrigeren Ludwig Wittgenstein (1889-1951) sagde: 'Grænserne for mit sprog sætter grænserne for min verden'. Det er godt, at Dansklærerforeningen ved at beskæftige sig med det helt almindelige sprog og dets udvikling - og være med til at skabe dets udvikling og vise dets berettigelse er med til at udvide grænserne for vores verden. Som Claus Nielsen, næstformand for Dansklærerforeningen bl.a. sagde i sin afslutning af konferencen - og gengivet i bogen:

'Vi er nu ved afslutningen af denne spændende dag. Og vi har hørt en række kvalificerede indlæg og diskussioner - hver med deres særlige indgangsvinkel til sproget. Fælles for indlæggene har i høj grad været den sproglige mangfoldighed. Udgangspunktet for konferencen har været at vi i Dansklærerforeningen vil skabe en modvægt til de bestræbelser der er i tiden for at regelsætte og regulere den sproglige udfoldelse. Vi vil netop pege på den sproglige mangfoldighed.

I Ursula Andkjær Olsens Ægteskabet mellem vejen og udvejen finder man bl.a. følgende passage:
'Ordforklaring: Dybskøn: Dybskøn er et ord, der ikke findes. Dybskøn er et ord, der ikke findes, og derfor gør det netop verden. Så dybskøn. Det, der ikke findes, er nødvendigt for fuldkommenhedens skyld. Det, der ikke findes, er nødvendigt for, at det, der findes fremstår så meget desto skønnere. Ved siden af. Det, der ikke findes, er det, der sidder på bunden af øjet. Der, hvor det synlige ikke når ned. Derned kan man have tabt sit guldhjerte. Så yndig uudgrundeligheden er. Så guddommelig uransageligheden er. Så storslået er bundløsheden.'
Nej, 'dybskøn' findes ikke. Og det gør det jo så. Det står lige her. I rapporten Sprog til tiden som et sprogudvalg under Kulturministeriet offentliggjorde i april sidste år (2008), blev det fastslået at det danske sprog lever og har det godt. Det har vi også set i dag, og selv om vi i dag har været vidt omkring, har vi ikke været over det hele.

For det levende sprog flytter sig, og det har også flyttet sig i dag. Vi har talt om det, vi har tænkt på det, vi har brugt det, og samtidig har vi fået skubbet til vores tanker om sproget. Når vi om lidt går ud af døren, er sproget ikke helt det samme som da vi drak kaffe i morges. Mens vi herinde har brugt sproget, har alle andre ude i den store verden gjort det samme. Ja, sproget lever, og forsøger vi krampagtigt at holde fast på det, smutter det alligevel mellem fingrene på os.
Det unddrager sig en fuldstændig kortlægning, vi kan ikke fastlægge hele vores sprog. Derfor bliver vi ved med at være nysgerrige over for sproget og over for livet. Derfor bliver vi ved med at tale med hinanden. I Dansklærerforeningen arbejder vi for at holde det sproglige rum åbent og styrke den sproglige nysgerrighed. Og vi vil være med til at skærpe den sproglige bevidsthed. Det er vigtigt og helt afgørende som modvægt til regelsætningen.
Derfor har vi i dag fokuseret på en række spørgsmål som har betydning for fremtidens sprogbrugere. Spørgsmål som er afgørende for hvordan vi alle vil gribe og være i verden i morgen.'

Som den for ikke så længe siden gennemførte valgkamp viste - både med gode og mindre gode eksempler, bruges sproget både til at skjule tanker - måske endda mangel på reel tankevirksomhed - og til at delagtiggøre andre i sine tanker og visioner. Men, ikke mindst er borgernes evne til at bruge sproget kritisk og i dialog en grundpille i demokratiet. Derfor tak til Dansklærerforeningen for initiativet.

 

Supplerende links

Om Dansklærerforeningen

Her kan man bl.a. høre Michael Ejstrups indlæg

En meget grundig beretning fra selve konferencen, skrevet af konsulent, cand.interpret., master i computermedieret kommunikation Jørgen Christian Wind Nielsen; Forbundet Sprog og Kommunikation

Nogle tanker om Søren Kierkegaard og sproget

Forlaget Jernesalt

Nogle tidligere anmeldelser af gode bøger om det danske sprog
24/08/09 Pejlinger af det helt vildt moderne danske sprog og den fede brug af det
Jørn Lund: 'Helt vildt fedt; Gads Forlag, København 2008. ISBN 978-87-12-04426-0.
'Ingen forskydninger i sprog og sprogbrug er tilfældige, men altid udtryk for tidsånden og for de kræfter, der styrer den. Sproglig opmærksomhed er derfor vigtig for enhver borger i et demokrati'; 'Og så tager vi den derfra'.

24/03/09 Skøn på de skatte de efterlod
Peder Skyum Nielsen: "Arveguldet, Danskernes værdier";
Syddansk Universitetsforlag, Odense, 2009. ISBN 978-87-7674-384-0.
Hvad er det inderste danske? Og hvad er det ypperste danske? Det giver 'Arveguldet' et virkeligt godt grundlag for at besvare

21/05/08 Godt dansk - godt tænkt - godt skrevet
Peder Skyum-Nielsen med kapitler af Ebbe Grunwald og Ole Meisner:
"Godt dansk"; Syddansk Universitetsforlag, Odense 2008.
Godt, forståeligt sprog er en forudsætning for at få et samfund til at fungere. Forstår vi ikke hinanden, ved vi ikke, hvad vi er enige eller uenige om. I bogen "Godt dansk" samler Peder Skyum-Nielsen en række synspunkter på nutidens og fremtidens danske sprog.

- og et par af de mere muntre, men alligevel tankevækkende

23/02/09 Nu nærmer sig tiden, hvor kamelerne skal trues!
Steen Svava Olsen: "Brudstykker fra en landsbydegns gulvgrube - 923 citater fra danske stile";
Systime, Århus 2007. ISBN 978- 87-616-2195-1.
'Ingen mennesker i dagens Danmark har tillid til hverken Gud eller andre politikere'
'Hvis man som politiker vil beholde magten, er man af og til nødt til at true nogle kameler'. Dette markante udsagn er hentet fra Steen Svava Olsen 'Brudstykker fra en landsbydegns gulvgrube - 923 citater' som er baseret på notater fra 15 års danske stile. Og derfra er også hentet udsagnet om den manglende tillid.

17/02/09 Du danske sprog - min moders stemme eller en svær én?
Anders Wedel Berthelsen: 'Sprogdoktoren';
Forlaget Skulkenborg, Odense 2008. ISBN 978-87-88475-30-2.
Hvor ligger Hekkenfeldt og Spangkuk? Eller Provinsen? Hvad er det med ham Kong Volmer? Hvorfor bager man rævekager, og hvorfor hedder det snabel-a?