Langs den danske kyst er der opført cirka 1200 kilometer strækning med diger, der er Danmarks bolværk mod oversvømmelser, når fremtidens hyppigere stormfloder får vandet til at stå højt.
Kystdirektoratet har i mere end to år taget over 600 prøveboringer fordelt over 260 kilometer diger for at undersøge digernes tilstand. Det indledende arbejde er færdigt, og konklusionen er, at hovedparten af de undersøgte diger ikke er opbygget, som man ville gøre det i dag.
Mange diger er mere end 70-80 år gamle og bygget af de materialer, man havde ved hånden, fortæller direktør i Miljøstyrelsen Jakob Møller Nielsen.
- Nogle steder skal der kigges nærmere på nogle ting, fordi opbygning af digerne afviger markant fra den måde, diger bygges i dag.
- Det kan for eksempel være diger, som har en meget høj andel af tørv, hvilket er et opmærksomhedspunkt, siger direktøren i en skriftlig kommentar.
Svage punkter
Kystdirektoratet skal med prøveboringerne og andre data nu finde frem til, hvor digernes svage punkter er, og hvor og hvordan en oversvømmelse kan ramme i tilfælde af digebrud. Her spiller det ind, hvor godt diget er vedligeholdt, om der vokser græs, og om der er huller.
Resultaterne skal indgå i et nyt varslingssystem for oversvømmelser, som DMI er ved at udvikle.
Et politisk flertal har afsat 64 millioner kroner til også at få de sidste 940 kilometer diger i landet undersøgt. Det går i gang til april og står på til 2029.
- Det er både et vigtigt og stort arbejde. Diger er Danmarks nok vigtigste bolværk mod oversvømmelser. Og rigtig mange danskere er afhængige af, at digerne er stærke og robuste, siger Jakob Møller Nielsen.
Professor i klima og økonomi på DTU Kirsten Halsnæs opfordrer til, at data fra undersøgelsen hurtigst muligt bliver tilgængelig, så der kan handles de steder, hvor det er nødvendigt. Det kan være ved at forhøje diget eller forstærke det på anden vis.
- Det haster virkelig med at komme i gang med de her projekter, siger Kirsten Halsnæs.
Hun er medforfatter til en rapport, der tidligere har beregnet, at oversvømmelser i værste fald kan ramme 245.000 danskere de næste 100 år, medmindre man sætter ind med mere klimasikring.
Særligt risikoområde
Et af de steder, hvor der er lavet prøveboringer, er på Lolland, som også er udpeget som særligt risikoområde for oversvømmelser.
Ifølge Henrik Marcussen, formand for Det Lollandske Digelag og samtidig formand for Landsforeningen for Digelag i Danmark, kom det ikke som en overraskelse, at diget ikke er bygget efter nutidens standard.
Det stod også klart efter en stormflod i oktober 2023. Her gnavede vandet sig ind i diget, så man nogle steder tydeligt kunne se de forskellige jordlag.
- Da man lavede diget i 1872 efter en stor stormflod, brugte man de forhåndenværende jordmaterialer, der var tæt på kystlinjen.
- Men vi håber at få svar på, hvor stor en påvirkning diget kan det holde til. Analyserne skulle gerne komme frem til, hvilke strækninger der er de svageste, og hvor vi skal sætte ind, siger han.
I dag konstrueres diger typisk med en kerne af sand, der omkranses af ler og stabiliseres af græs, så de kan modstå fremtidens mere voldsomme vejr.
Det er private grundejere og kommuner, der betaler for kystsikring. Samtidig afsættes der løbende statslige midler, blandt andet i Kystpuljen.
I øjeblikket er en arbejdsgruppe nedsat af miljøministeren ved at komme med bud på, hvordan en fremtidig model for finansiering kan se ud.
Efter stormfloden har Det Lollandske Digelag repareret diget for flere millioner kroner. Ifølge Henrik Marcussen er det vigtigt, at tilstanden af landets diger bliver undersøgt og svagheder udpeget.
- Men hvis der skal ske en form for handling ud fra de resultater, så er det vigtigt, at det følges op med nogle supplerende statslige midler.
- Omkostningerne er så store, at de enkelte digelag ikke kan klare opgaven med de midler, de har i dag, siger Henrik Marcussen.
Regeringen har varslet en snarlig national Klimatilpasningsplan 2. Kirsten Halsnæs opfordrer til, at udbedring af digerne tænkes ind i planen.
- Der må man komme med et bud på finansieringen, siger hun.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
