FOLKETINGET: Ph.d-studerende, Kristina Johansen, Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet var gået på taljagt i forbindelse med Folketingets Arbejdsmarkedsudvalgs høring torsdag formiddag på Christiansborg om sygefravær og en styrket beskæftigelsesindsats over for sygemeldte. Konklusionen om et stabilt sygefravær har dog sine begrænsninger, fordi der ikke er en samlet statistik på området.
Ser man på Danmarks Statistiks tal baseret på kommunernes udbetalinger af dagpenge har der været en stor stigning i antallet af dagpengeuger fra 1974 til 2008 fra ca. 2,5 mio. til ca. 4,5 mio. sygedagpengeuger, men det skal ses i lyset af et utal af ændringer i lovgivningen.
Personalestyrelsen og DA's tal er noget mere stabile, men alle tre statistikker har sine begrænsninger. Det samme gælder for arbejdskraftundersøgelser, hvor kurven bevæger sig på omkring to procent fra 1984 til 2006. Den sidste viser hvor meget fravær, der har varet længere end en hel uge i procent af alle beskæftigede.
Samtidig er dagpengeuger ikke det samme som sygefravær. På lovgivningssiden betyder en udvidelse af arbejdsgiverperioden en reducering af dagpengeuger og omvendt.
I 1974 kom der bla. en arbejdsgiverbetaltperiode på fem uger, i 1984 en varighedsbegrænsning på to år, i 1990 blev arbejdsgiverperioden sat til to uger i det private og senest i juli 2008 blev arbejdsgiverperioden sat til 21 dage.
Samtidig stiger antallet af sygedagpengesager, når ledigheden falder.
Betydelige begrænsninger
- Alle datakilder har betydelige begrænsninger. DA, Personalestyrelsen og Arbejdskraftundersøgelserne peger på et stabilt niveau over tid mens dagpengeuger flukturerer meget og er steget siden starten af 90'erne. Danmarks Statistiks udbetalte dagpenge er dog stadig det mest objektive mål, fordi det indbefatter samtlige udbetalinger efter arbejdsgiverperioden, fastslog Kristina Johansen.
Ser man på modtagere af sygedagpenge sammenlignet med beskæftigede er kurven helt flad. Syv procent for mænd alle år undtaget i 2008, hvor det er seks procent. Det samme gælder for kvinder med 10 procent i alle år undtaget 2008, hvor tallet er ni procent.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.