Det er derimod sværere at aktivere ansatte med psykiske lidelser og hjerte-kar-sygdomme
Af Thomas Jensen
FOLKETINGET: Direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Palle Ørbæk, redegjorde på en høring på Christiansborg onsdag, om hvilken aktivering, der bedst virkede over for de syge ud fra et forskningsmæssigt perspektiv.
- En ting er vi sikre på, og det er, at aktiveringen eller TTA (Tilbage Til Arbejdsmarkedet) fungerer bedst over for folk med muskel-skelet-problemer. De vender hurtigt tilbage og fastholdes i arbejde. Og er det mere komplicerede sager er man gode til at samarbejde og koordinere indsatsen mellem kommunen, behandlingssystemet, den ansatte og arbejdspladsen, sagde Palle Ørbæk, og han fastslog også, at et vigtigt redskab til succes var en fælles forståelse for, hvordan situationen hang sammen.
Psykisk syge svære at få tilbage i job
Der var ingen forskning, der kunne give et billede af god aktivering for ansatte med psykiske lidelser, fordi der ikke forligger en samlet undersøgelse på området.
- Man er god til at give folk den rette medicin og fjerne angsten og depressionen, men man har kun i begrænset omfang succes med at få folk tilbage i arbejde igen, sagde Palle Ørbæk.
I England er bla. det Psykiatriske Selskab kommet med en undersøgelse, der viser at helhedssynet fra muskel-skelet-området kan bruges over for de psykisk syge.
Gik man over i stresseproblematikken var det helt uigennemsigtigt, fordi det var utroligt subjektivt.
- Stigmatisering er et utroligt stort problem. Folk kan nemt arbejde med folk, der har været fysisk syge, men de har svært ved at arbejde med folk med psykiske sygdomme, når de kommer tilbage i job, sagde Palle Ørbæk.
Successen med at aktivere folk med hjerte-kar og luftvejssygdomme og få dem tilbage i job var heller ikke stor.
- Vi behandler dem perfekt i sundhedsvæsnet, men der mangler en plan for at få dem tilbage på arbejdspladsen, mente Palle Ørbæk.
Tidlig indsats virker, men kan være ressourcespild
Den tidlige indsats over syge er ikke ensbetydende med en tidlig tilbagevenden ifølge forsker Thomas Lund, SFI Nationale Forskningscenter for Velfærd.
En tidlig udredning kunne sågar være tidsspilde, fordi langt de fleste folk vender tilbage på arbejdsmarkedet helt af sig selv. Der var dog behov for forskningsbaseret viden om interventioner, der fremmer sundhedsmæssigt forsvarlig tilbagvenden til arbejde efter sygefravær for personer med psykiske lidelser.
Både Palle Ørbæk og Thomas Lund mente, at en indsats efter otte uger var passende eller senest efter et år.
En tidlig indsats virker. Det viser tallene. Riskoen for at ende på førtidspension stiger i takt med uger på sygedagpenge.
FOLKETINGET: Direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Palle Ørbæk, redegjorde på en høring på Christiansborg onsdag, om hvilken aktivering, der bedst virkede over for de syge ud fra et forskningsmæssigt perspektiv.
- En ting er vi sikre på, og det er, at aktiveringen eller TTA (Tilbage Til Arbejdsmarkedet) fungerer bedst over for folk med muskel-skelet-problemer. De vender hurtigt tilbage og fastholdes i arbejde. Og er det mere komplicerede sager er man gode til at samarbejde og koordinere indsatsen mellem kommunen, behandlingssystemet, den ansatte og arbejdspladsen, sagde Palle Ørbæk, og han fastslog også, at et vigtigt redskab til succes var en fælles forståelse for, hvordan situationen hang sammen.
Psykisk syge svære at få tilbage i job
Der var ingen forskning, der kunne give et billede af god aktivering for ansatte med psykiske lidelser, fordi der ikke forligger en samlet undersøgelse på området.
- Man er god til at give folk den rette medicin og fjerne angsten og depressionen, men man har kun i begrænset omfang succes med at få folk tilbage i arbejde igen, sagde Palle Ørbæk.
I England er bla. det Psykiatriske Selskab kommet med en undersøgelse, der viser at helhedssynet fra muskel-skelet-området kan bruges over for de psykisk syge.
Gik man over i stresseproblematikken var det helt uigennemsigtigt, fordi det var utroligt subjektivt.
- Stigmatisering er et utroligt stort problem. Folk kan nemt arbejde med folk, der har været fysisk syge, men de har svært ved at arbejde med folk med psykiske sygdomme, når de kommer tilbage i job, sagde Palle Ørbæk.
Successen med at aktivere folk med hjerte-kar og luftvejssygdomme og få dem tilbage i job var heller ikke stor.
- Vi behandler dem perfekt i sundhedsvæsnet, men der mangler en plan for at få dem tilbage på arbejdspladsen, mente Palle Ørbæk.
Tidlig indsats virker, men kan være ressourcespild
Den tidlige indsats over syge er ikke ensbetydende med en tidlig tilbagevenden ifølge forsker Thomas Lund, SFI Nationale Forskningscenter for Velfærd.
En tidlig udredning kunne sågar være tidsspilde, fordi langt de fleste folk vender tilbage på arbejdsmarkedet helt af sig selv. Der var dog behov for forskningsbaseret viden om interventioner, der fremmer sundhedsmæssigt forsvarlig tilbagvenden til arbejde efter sygefravær for personer med psykiske lidelser.
Både Palle Ørbæk og Thomas Lund mente, at en indsats efter otte uger var passende eller senest efter et år.
En tidlig indsats virker. Det viser tallene. Riskoen for at ende på førtidspension stiger i takt med uger på sygedagpenge.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
