Dansk Folkepartis finansordfører, formanden for Folketingets Finansudvalg, Kristian Thulesen Dahl hilser den aftale om kommunernes økonomi som regeringen og Kommunernes Landsforening har indgået velkommen.
- Det har været vigtigt for Dansk Folkeparti at den økonomiske krise ikke måtte betyde at der skæres i det offentliges kerneydelser i kommunerne, og aftalen viser, at selv i en økonomisk krisetid bliver der tilført flere penge til velfærdsydelser i kommunerne, siger Kristian Thulesen Dahl.
Kristian Thulesen Dahl glæder sig også over, at de socialt udsatte er kommet i fokus.
- Der er afsat 1,3 mia. kroner ekstra til socialt udsatte børn og handicappede. Det har været en selvstændig målsætning for Dansk Folkeparti at få regeringen til at forstå nødvendigheden af at bevilge midler netop til dette område, der har været forsømt i nogle kommuner, siger Kristian Thulesen Dahl.
- Den økonomiske situation har gjort det muligt at øge anlægsinvesteringerne i kommunerne med 5 milliarder kroner, og det betyder, at man kan fremrykke forbedringer i skoler, ældreboliger, børneinstitutioner mv., og det er væsentligt i forhold til at vi har mange nedslidte offentlige bygninger, siger Kristian Thulesen Dahl.
Kommuneaftalen betyder også, at der bliver klarhed over rammerne for den madordning, som har givet anledning til en del polemik både fra kommunalt hold såvel som fra forældre til børn i børnehaver og vuggestuer.
- Det er godt, at der skabes ro om maden til de mindste i institutionerne, og nu kan der komme fokus på, at det måltid mad, der serveres, er både sundt og nærende frem for økonomidiskussionen. Der tilføres 400 millioner kroner ekstra til at løse opgaven, slår Kristian Thulesen Dahl fast.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.