
TV2 nyhederne afslørede lørdag flere eksempler på borgere, som var blevet indkaldt til aktiveringssamtaler og jobtræning, selv om de led af svære sygdomme. Flere borgere var endda afgået ved døden, mens de havde været under aktivering. KL forsvarer sig med, at det er en lov regeringen har pålagt dem at følge, skriver partiet.
- Det er tragisk og helt grotesk, at kommunerne på den måde misfortolker den aftale, der er indgået med beskæftigelsesministeriet. Det virker som om kommunerne er fornærmede over, at de er blevet bedt om at øge aktiveringen af visse grupper af borgere. Derfor tvinger de samtlige langtidssygemeldte i aktivering, helt uden at skæve til borgerens tilstand, siger Liselott Blixt.
DF var med til at støtte regeringens aktiveringsaftale, da den blev indført i januar 2010. Dansk Folkeparti fik, sammen med de Radikale, lavet en tilføjelse til aftalen, som betyder, at borgernes læge eller sygehuslæge kan fritage en borger for aktivering, hvis borgeren ikke er rask nok. Kommunerne har i så fald pligt til at følge lægens råd.
- Det var lige præcis for at undgå den slags historier, som vi nu hører i tv, om dødssyge mennesker, som bliver trukket igennem aktivering, at DF ville have denne tilføjelse med i aftalen. Kommunerne ved, at de får tilbagebetalt 2/3 af sygedagpengene fra de langtidssyge de får i aktivering. Ordningen med aktivering af langtidssyge i form af genoptræning eller psykologhjælp er en rigtig god ide, men ikke hvis kommunerne misbruger ordningen, som jeg fornemmer, de gør i det her tilfælde.
Hun vil nu tage kontakt til beskæftigelsesminister, Inger Støjberg, og bede hende minde kommunerne om, at lægernes altså har muligheden for, at fritage meget syge patienter fra at blive aktiveret.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.