Naturfrederne peger på strukturreformen som baggrund for Vejens ja til mega-dyrehave
VEJEN: Vejen byråd gav i går grønt lys til at indhegne næsten hele Klelund Plantage - eller 14 kvadratkilometer stykke skovnatur, der ligger som en ret isoleret trædesten for vildtets vandringer gennem Jylland, lyder det i en pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), der har indklaget kommunens afgørelse for Naturklagenævnet.
DN overvejer tillige at rejse en fredningssag. Foreningen mener, at miljøministeren og Folketinget bør gribe ind med de fornødne lovændringer.
På trods af at Ribe Amt i 2006 fastslog, at en total indhegning af Klelund Plantage ville være i strid med naturbeskyttelsesloven og kunne ødelægge naturen, så har Vejen Kommune besluttet, at hensynet til en privatperson vejer tungere end hensynet til både lov og natur.
Strukturreformens betydning
Efter nedlæggelsen af amterne pr. 31. december 2006 har kommunerne overtaget hovedparten af amternes myndighed på naturbeskyttelsesområdet.
Med denne nye magt har de lokale politikere i Vejen Kommune nu valgt - alene efter Skovloven - at behandle ansøgningen om en dyrehave i Klelund Plantage.
Samtidig har kommunalpolitikerne totalt tilsidesat naturbeskyttelsesloven bestemmelser, der både skal forhindre opsætning af usædvanlige hegn og beskytte vildtets frie vandringer.
- Afgørelsen strider klart mod intentionerne i Naturbeskyttelsesloven, siger Poul Hald, biolog og vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.
DN vil derfor indklage kommunens afgørelse for Naturklagenævnet.
DN ønsker også at undgå, at Vejen Kommunes afgørelse skal skabe præcedens for andre, private jagtdyrehaver i fremtiden.
Principiel
Danmarks Naturfredningsforening finder sagen om Klelund Plantage så principiel, at DN tillige overvejer at rejse en fredningssag for området.
En sådan fredning vil i så fald kunne fastlægge en række landsdækkende principper, der bl. a. skal sikre publikums færdsel inden for et hegnet område.
- Et fredningsforslag kan også tænkes at indebære, at det måske kun er godt halvdelen af en sådan større, enligt liggende skovejendom som Klelund Plantage, der må hegnes, så vildtets frie vandringer gennem landsdelen ikke forstyrres, siger Poul Hald.
En fredning kunne også rumme vilkår om, at hegnslinjen ikke bør forløbe nærmere end f. eks. 200 meter fra plantagens ydre bryn, således at dyrelivet i løbet af døgnet sikres fri vekselvirkning mellem det omgivende, åbne lands fødemuligheder og skovens hvilesteder.
Yderligere bør en fredning indeholde bestemmelser om det maksimale antal krondyr (og evt. andet hjortevildt) pr. arealenhed.
Ny lov behøver ikke vente længe
På Klelunds jordbonitet er en forårsbestand på omkring 15 krondyr pr. 100 ha (1 kvadratkilometer) måske passende, såfremt der skal opretholdes en balance mellem græsningseffekten og det øvrige, bevaringsværdige plante- og dyreliv, hvoraf en del er beskyttet af både national og international lovgivning.
Poul Hald understreger, at DN ikke generelt er imod dyrehaver. Forskning og overvågning har netop vist, at der i sådanne lysåbne græsningsskove udvikles og opretholdes en biologisk mangfoldighed (biodiversitet), der slet ikke kan trives på tilsvarende arealer med f. eks. tætte granbevoksninger eller anden intensiv træproduktion.
- Klelund-sagen har vist, at den eksisterende danske lovgivning er utilstrækkelig, når det gælder etablering af nye dyrehaver her i Danmark.
Derfor agter DN nu med udgangspunkt i denne sag at skrive til miljøministeren og bede ham sammen med Folketinget foranledige de fornødne justeringer i Naturbeskyttelseslov og måske også Skovloven, siger Poul Hald.
På baggrund af de tilkendegivelser, der i de senere måneder er kommet fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, så finder vi det sandsynligt, at sådanne lovændringer ikke behøver at vente længe, slutter han.
DN overvejer tillige at rejse en fredningssag. Foreningen mener, at miljøministeren og Folketinget bør gribe ind med de fornødne lovændringer.
På trods af at Ribe Amt i 2006 fastslog, at en total indhegning af Klelund Plantage ville være i strid med naturbeskyttelsesloven og kunne ødelægge naturen, så har Vejen Kommune besluttet, at hensynet til en privatperson vejer tungere end hensynet til både lov og natur.
Strukturreformens betydning
Efter nedlæggelsen af amterne pr. 31. december 2006 har kommunerne overtaget hovedparten af amternes myndighed på naturbeskyttelsesområdet.
Med denne nye magt har de lokale politikere i Vejen Kommune nu valgt - alene efter Skovloven - at behandle ansøgningen om en dyrehave i Klelund Plantage.
Samtidig har kommunalpolitikerne totalt tilsidesat naturbeskyttelsesloven bestemmelser, der både skal forhindre opsætning af usædvanlige hegn og beskytte vildtets frie vandringer.
- Afgørelsen strider klart mod intentionerne i Naturbeskyttelsesloven, siger Poul Hald, biolog og vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.
DN vil derfor indklage kommunens afgørelse for Naturklagenævnet.
DN ønsker også at undgå, at Vejen Kommunes afgørelse skal skabe præcedens for andre, private jagtdyrehaver i fremtiden.
Principiel
Danmarks Naturfredningsforening finder sagen om Klelund Plantage så principiel, at DN tillige overvejer at rejse en fredningssag for området.
En sådan fredning vil i så fald kunne fastlægge en række landsdækkende principper, der bl. a. skal sikre publikums færdsel inden for et hegnet område.
- Et fredningsforslag kan også tænkes at indebære, at det måske kun er godt halvdelen af en sådan større, enligt liggende skovejendom som Klelund Plantage, der må hegnes, så vildtets frie vandringer gennem landsdelen ikke forstyrres, siger Poul Hald.
En fredning kunne også rumme vilkår om, at hegnslinjen ikke bør forløbe nærmere end f. eks. 200 meter fra plantagens ydre bryn, således at dyrelivet i løbet af døgnet sikres fri vekselvirkning mellem det omgivende, åbne lands fødemuligheder og skovens hvilesteder.
Yderligere bør en fredning indeholde bestemmelser om det maksimale antal krondyr (og evt. andet hjortevildt) pr. arealenhed.
Ny lov behøver ikke vente længe
På Klelunds jordbonitet er en forårsbestand på omkring 15 krondyr pr. 100 ha (1 kvadratkilometer) måske passende, såfremt der skal opretholdes en balance mellem græsningseffekten og det øvrige, bevaringsværdige plante- og dyreliv, hvoraf en del er beskyttet af både national og international lovgivning.
Poul Hald understreger, at DN ikke generelt er imod dyrehaver. Forskning og overvågning har netop vist, at der i sådanne lysåbne græsningsskove udvikles og opretholdes en biologisk mangfoldighed (biodiversitet), der slet ikke kan trives på tilsvarende arealer med f. eks. tætte granbevoksninger eller anden intensiv træproduktion.
- Klelund-sagen har vist, at den eksisterende danske lovgivning er utilstrækkelig, når det gælder etablering af nye dyrehaver her i Danmark.
Derfor agter DN nu med udgangspunkt i denne sag at skrive til miljøministeren og bede ham sammen med Folketinget foranledige de fornødne justeringer i Naturbeskyttelseslov og måske også Skovloven, siger Poul Hald.
På baggrund af de tilkendegivelser, der i de senere måneder er kommet fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, så finder vi det sandsynligt, at sådanne lovændringer ikke behøver at vente længe, slutter han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
