
For tre et halvt år siden deltog blot ni af landets kommuner i den nationale dokumentarfilmfestival DOX:DANMARK. Nu er antallet femdoblet og hele 54 kommuner har tilsluttet sig festivalen.
Festivalen, som er en af de største på verdensplan, præsenterer hvert år både dokumentarfilm, talks, debatter, kunst og andre kulturarrangementer. DOX:DANMARK er en national udgave af dokumentarfestivalen CPH:DOX.
”En filmfestival som CPH:DOX skal være for alle danskere, uanset hvor de bor. Derfor er vi virkelig stolte over, at så mange kommuner nu bakker op om DOX:DANMARK og giver deres borgere mulighed for at deltage i deres egen, lokale filmfestival. Det vidner om, at der er stor interesse for dokumentarfilmgenren, og for alle de vigtige samtaler, der følger med,” lyder det fra Niklas Engstrøm, der er kunstnerisk direktør i CPH:DOX.
Fra Netanyahu til Cirkeline
Festivalen, som er en af de største på verdensplan, præsenterer hvert år både dokumentarfilm, talks, debatter, kunst og andre kulturarrangementer.
Man kan fx opleve dokumentarfilm, der spænder bredt fra Putin og Netanyahu til Cirkeline og Prins Joachim. Og det handler ikke bare om, at tilbyde et bredt katalog af dokumentarfilm - det handler også om at samle mennesker og tale om den forandring, der sker i verden lige nu, mener Niklas Engstrøm.
”Vi møder rigtig stor opbakning hos de forskellige biografer og kulturinstitutioner, der er en del af DOX:DANMARK. Nogle af dem har været med fra begyndelsen, andre er helt nye, men det er tydeligt, at de alle glæder sig til at være en del af vores festival. For ligesom under CPH:DOX, så handler DOX:DANMARK om meget mere end filmene – det handler om at mødes og starte samtaler op om vores fælles virkelighed. Den hast, virkeligheden i disse år forandrer sig med, gør både dokumentarfilmen og de samtaler, DOX:DANMARK starter, vigtigere end nogensinde før,” siger Niklas Engstrøm.
Festivalen løber af stablen den 19.-30. marts.
Se de 54 deltagende kommuner her:
- Aabenraa
- Aalborg
- Aarhus
- Ærø
- Albertslund
- Bornholm
- Esbjerg
- Faaborg-Midtfyn
- Faxe
- Fredensborg
- Fredericia
- Frederikshavn
- Gladsaxe
- Gribskov
- Guldborgsund
- Haderslev
- Halsnæs
- Helsingør
- Hjørring
- Høje-Taastrup
- Holbæk
- Holstebro
- Horsens
- Hørsholm
- Hvidovre
- Ikast-Brande
- Kalundborg
- Kolding
- Køge
- Lejre
- Lolland
- Mariagerfjord
- Middelfart
- Næstved
- Nordfyn
- Odense
- Randers
- Rebild
- Ringsted
- Roskilde
- Rudersdal
- Samsø
- Silkeborg
- Skive
- Slagelse
- Sønderborg
- Struer
- Stevns
- Svendborg
- Syddjurs
- Thisted
- Tønder
- Vejle
- Viborg
Kilde: cphdox.dk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.