Drenge i 9. klasse i alle landets kommuner halter efter pigerne på samme klassetrin.
Det viser en analyse, fra Dansk Erhverv, hvor det fremgår, at drengenes karaktergennemsnit på tværs af landet er lavere end pigernes i 9. klasse.
Forskellen mellem piger og drenge gør sig gældende i alle kommuner og 94 procent af analysens 949 folkeskoler, efterskoler og frie og private grundskoler.
Karaktergennemsnittet er beregnet som et vægtet gennemsnit på tværs af de seneste tre skoleår.
Handler ikke om begavelse
Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Mads Eriksen Storm understreger, at piger og drenge er lige godt begavede.
Derfor bekymrer analysens tal ham.
- Når drengene er så meget bagud, så betyder det altså, at vi har et kæmpe talentspild. Drengene kan og bør være kommet ud med højere karakterer og dermed bedre forudsætninger, siger han og tilføjer:
- De tendenser, vi ser her i grundskolerne, de fortsætter op gennem uddannelsessystemet og ude på arbejdsmarkedet. Så det har alvorlige konsekvenser.
Han henviser blandt andet til, at når man ser på optaget på videregående uddannelser, der kræver et karaktergennemsnit på over ni, så er der flere kvinder end mænd.
Mads Eriksen Storm peger på, at forskellen mellem drenge og piger for 20 år siden var mindre, idet han bliver spurgt, om en forklaring kan være, at drenge er mindre begavet end piger.
- Så skulle der være sket noget med drengenes biologi de sidste 20 år. Det har jeg svært ved at se, hvad det skulle være, svarer han.
Usikkerhed om årsagerne
Dansk Erhverv og Mads Eriksen Storm opfordrer til, at der skal forskes mere i årsagerne bag, da man ikke med sikkerhed kan pege på forklaringen.
Der er store forskelle på tværs af landet og på tværs af skolerne.
I Vejen, Skive og Assens får pigerne i gennemsnit 1,2 til 1,3 procentpoint mere end drengene.
I den modsatte ende er drengene meget tæt på pigerne i Glostrup og på Bornholm, hvor pigerne er 0,2 point foran.
- Vi har overhovedet ikke nok viden om, hvad der rent faktisk skal til for at lave de her problemer om. Så vi opfordrer til, at man prøver at kigge på de steder, hvor drengene trods alt klarer sig bedre, siger Mads Eriksen Storm.
Se forskellene for skolerne i din kommuner her.
Mange mulige årsagsforklaringer
Institutleder ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Claus Holm, siger til TV2, at det er et "stort og voksende problem".
- Der er så mange mulige årsagsforklaringer i spil, men der er nogenlunde konsensus i forskningen om, at negative forventninger fra familie, lærere og sociale grupper kan spille en stor rolle for elevernes selvtillid og præstationer, siger Claus Holm.
Han peger dog også på, hvordan det evt. kan løses:
- Det handler blandt andet om at styrke lærere og vejlederes viden om kønsforventninger og det at stille ”passende høje” forventninger til hver enkelt elev – uanset køn, baggrund og forudsætninger. Og så handler det nok også om at styrke samarbejdet med forældrene helt bredt set, siger han til TV2.
/ritzau/mar
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
