SKIVE: En række nye oplysninger skal få folketinget til at genåbne sagen om atomaffald. Det mener Styregruppen mod Atomaffald i Skive, som er sammensat af repræsentanter fra byrådets partier og fra Foreningen Mod Radioaktivt Affald i Skive, Morads
- Kommunens tekniske forvaltning er ved at lægge sidste hånd på en rapport, som indeholder en række nye oplysninger om de lokale forhold på Skiveegnen. Det drejer sig blandt andet om væsentlige drikkevandsressourcer, som ikke har været kortlagt. De er så tungvejende, at politikerne bliver nødt til at lytte til dem og træffe en ny beslutning, siger borgmester Flemming Eskildsen (V), formand for styregruppen.
Efter Folketinget i 2003 vedtog at nedlægge de nukleare anlæg på Risø, besluttede politikerne samtidigt, at affaldet skal blive i Danmark. De Nationale Geologisk Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, udpegede først 22 geologisk egnede placeringer i Danmark, senere blev de reduceret til seks, to af disse to ligger i Skive Kommune. Efter planen skal Folketinget i løbet af efteråret atter reducere i antallet, fra seks til to eller tre placeringer.
- Vi nægter at modtage atomaffaldet. Politikerne på Christiansborg er nødt til at genåbne sagen, siger Flemming Eskildsen.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.