AARHUS: Det tidligere medlem af Aarhus Byråd for Enhedslisten Viggo Jonasen vil have afprøvet eksklusionen af ham på partiets årsmøde den 13.- 15.maj, hvor der skal tages stilling til hovedbestyrelsens beslutning om eksklusionen, skriver JyllandsPosten. Viggo Jonasen blev sidste måned ekskluderet efter anklager om at have optrådt sexistisk og mobbende over for bl.a. den nyvalgte politiske ordfører Laura Bryhl.
I begæringen om tilbagetrækning af eksklusionen har Jonasen klaget til partiets interne vedtægtsnævn over formalia i forbindelse med forløbet. "Forretningsudvalgets håndtering af sagen er ringere end Moskva-processerne (politiske retsprocesser mod en række fremtrædende sovjetledere 1936-38, red.), hvor der dog blev fremlagt anklageskrift, hørt forsvarers taler og den anklagedes udsagn – før afgørelse blev truffet", skriver Jonasen i følge avisen i sin begæring.
Nævnet har ikke fundet fejl i sagsbehandlingen, oplyser medlem af forretningsudvalget og hovedbestyrelsen Lisbeth Torfing til avisen. "Vedtægtsnævnet er bl.a. nået frem til, at Viggo Jonasen er blevet hørt, inden sagen blev indstillet fra forretningsudvalget til hovedbestyrelsen", siger hun.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.