AARHUS: Det tidligere Aarhus-byrådsmedlem, 77-årige Viggo Jonasen, er blevet ekskluderet fra Enhedslisten af partiets hovedbestyrelse. Han bliver anklaget for chikane og en sexistisk tone, oplyser Århus Stiftstidende. For at et EL-medlem kan ekskluderes, skal fem sjettedele af bestyrelsen stemme for. 20 stemte for, fire imod, og en afstod.
Jonasen er ekskluderet, fordi han skulle have optrådt som en mobber og have udtrykt sig sexistisk over for blandt andre partiets nyvalgte politiske ordfører, Laura Bryhl, der aktuelt er sygemeldt i længere tid. Han beskyldes blandt andet for gentagne gange at have tiltalt hende som en studine, for at savne respekt for hendes viden og evne til at erhverve sig viden, og for at have udtalt direkte til hende, at hun kun fik mange stemmer på grund af sit udseende.
- Sagen skulle åbenbart handle om, at jeg har ytret mig ufordelagtigt om Laura Bryhl, men de beskrivelser, der er kommet frem, er papirstynde. Men forretningsudvalget har valgt ikke at efterprøve påstandene, siger Viggo Jonasen til avisen. Han blev indsuppleret i løbet af sidste byrådsperiode, men ikke genvalgt ved KV21.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.