

Når vælgerne går til kommunal- og regionalvalg i november, bliver Facebook og Instagram som tidligere omtalt ikke den sædvanlige kampplads for betalte budskaber.
Selskabet bag de sociale medier, Meta, lukker fra oktober for politiske annoncer på sine platforme. Det er som bekendt lige op til valget og vil derfor tvinge kandidater til at gentænke, hvordan de når vælgerne.
Ved det seneste kommunal- og regionsrådsvalg i 2021 med 10.500 kandidater, brugte knap 1800 sider på Facebook 9,7 millioner kroner.
Siden 2009 har politiske annoncer ifølge eksperter været den bedste og billigste måde at komme ud til vælgerne på, men nu skal der tænkes nyt ifølge Common Consultancy, som samler data fra politikere, medier og civilsamfundsorganisationer.
- Det er helt sikkert en katastrofe for nogle kandidater, der havde regnet med at kunne køre den hjem i de sidste tre uger med et stort budget. Nu står de og skal finde ud af, hvad de så skal gøre, siger Valdemar Osted, der er chef for teknologi i bureauet.
Et demokratisk problem
Han uddyber, at det vil ramme de mindre kendte kandidater hårdest, fordi de politiske annoncer på sociale medier har været et sted, hvor man med meget få penge kan målrette annoncer til eksempelvis midaldrende kvinder i Kolding, som interesserer sig for jazz.
Meta slukker for politiske annoncer på grund af EU-lovgivning, som regulerer området. Amerikanske Meta afviser at kunne leve op til forpligtigelsen og finder det nemmere at lukke for muligheden for politiske annoncer. Meta tjener i højere grad sine penge på virksomheder og andet, og det er derfor et overskueligt økonomisk tab.
Valdemar Osted kalder det et demokratisk problem på to måder.
- For det første får store partier og kendte kandidater en fordel. For det andet bliver vi fuldstændig afhængige af en amerikansk algoritme for, hvad folk ser på sociale medier, siger han.
Han ville i stedet bruge pengene på at aflønne frivillige, som så vil være villige til at bruge flere timer på at skrive opslag og pressemeddelelser samt hjælpe i det daglige.
Anderledes kampagne
Den personlige tilstedeværelse i kampagnen som at banke på døre og dele brochurer ud bør kombineres med klassiske greb som busreklamer, bannere, aviser og fysiske møder med vælgerne, foreslår han. Det er dog uvist, om det kan betyde noget for selve valget.
- Vi ved ikke, om det virker, men vi kan konstatere, at nogle af dem, der har brugt mange penge på annoncering, også har fået gode valg, siger Valdemar Osted.
Liberal Alliance er blandt de partier, der har brugt flest penge og har bedst fat i potentielle vælgere på sociale medier. Kampagnechef Sebastian Savio Nørby skal dermed genopfinde partiets hidtidige strategi.
- Vi er et af de partier, der har brugt rigtig mange penge på Meta, så det er en lidt sjov udfordring at skulle finde andre steder at knalde alle milliarderne af nu. Men jeg er helt sikker på, at vi nok skal finde en god løsning, siger han.
Udfordringen er, at det er dyrt at reklamere i aviser, og at valgplakater er relativt dyre, så annoncer på sociale medier har været den billigste måde at ramme mange mennesker på. Løsningen står ikke lige for.
- Løsningen kommer til at gå på to ben. Vi vil bruge flere penge på de etablerede medier som printannoncer og annoncer udendørs, og så vil vi prøve helt nye og innovative måder, som vi måske slet ikke har tænkt over endnu, siger Sebastian Savio Nørby.
Fakta om annoncestop på sociale medier
- Politiske annoncer på Facebook og Instagram lukkes på grund af ny EU-lov, som Meta mener stiller krav, virksomheden ikke kan opfylde.
- Heller ikke Google, LinkedIn og TikTok tillader politiske annoncer. Dermed er der lukket for al politisk annoncering i Danmark på sociale medier.
- Også organisationer, foreninger, fagforeninger og andre bliver ramt af beslutningen.
- Ved det seneste kommunal- og regionsrådsvalg i 2021 brugte knap 1800 sider på Facebook 9,7 millioner kroner. Det var ud af 10.500 kandidater.
- Ved folketingsvalget i 2022 blev der brugt 9,5 millioner kroner på annoncer på Facebook. Liberal Alliance brugte mest.
Kilde: politiskannoncering.dk
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.