Ekspert: “Vi kan ikke finansiere samfundssikkerhed med akutpakker”

Hvis man ser 1,5 år tilbage til den dag, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab blev oprettet, er der sket meget på området.

Forsker og ekspert i samfundssikkerhed Rasmus Dahlberg mener derfor, at der er håb for kommunerne og de ting, de efterspørger.

- Håb er ikke en strategi, men det er en drivkraft, siger han til DK Nyt.

Han fremhæver mandagens beredskabskonference med KL, regeringen, eksperter og civilsamfundet som et eksempel på udviklingen. På kort tid lykkedes det at stable konferencen på benene – med et flot fremmøde.

- Nu har vi en platform og en sproglig ramme i form af totalberedskab at tale ind i. Der er sket et paradigmeskifte – lidt som om vi er kommet op på næste niveau i det her computerspil, siger han.

Et af de store skift er ifølge Rasmus Dahlberg oprettelsen af et beredskabsministerium og udpegningen af en minister med ansvar for området.

Han forklarer, at beredskabsministeren aktivt har mindet de øvrige ministerier om deres ansvar. Det har blandt andet ført til beredskabsplaner i folkekirken og nye krav til hospitalernes nødstrøm.

Nemme og svære forslag

Med regeringens udmelding om totalberedskab har KL sendt 10 forslag til, hvordan det kan etableres.

Ifølge Rasmus Dahlberg rummer forslagene ikke meget nyt, men ligner i høj grad det, der tidligere har været på bordet – enten fra KL eller i forskellige rapporter.

Han fremhæver blandt andet forslaget om telekommunikation, som i realiteten udspringer af Nato-krav.

- Et af Nato’s resilienskrav handler om robuste kommunikationssystemer for at sikre ‘continuity of government’. Det gælder hele vejen gennem alle forvaltningslag, forklarer han.

Når Rasmus Dahlberg ser på KL’s forslag, betragter han dem som en samlet pakke – ligesom anbefalingerne til redningsberedskabet, der kom for nogle uger siden, og som han selv var med til at udarbejde.

Nogle forslag kan gennemføres hurtigt, mens andre vil være mere omfattende, vurderer han.

Han peger blandt andet på forslaget om udsatte borgere, som ikke er i direkte kontakt med kommunen.

- Det er dybest set skrivebordsarbejde, som man kan lave på fire måneder, siger han og understreger, at forslag om cybersikkerhed omvendt er en langt mere omfattende proces.

Paradokset: Er kommunerne en sektor eller ej?

Et centralt forslag, som Rasmus Dahlberg vurderer er realistisk at gennemføre, er ønsket om et nationalt koordinationsforum med kommunal deltagelse.

- Som jeg ser forslaget, er det ikke en krisestyringsorganisation, men et planlægnings- og policyforum, der skal sikre involvering af alle aktører. Det er fuldstændig realistisk, siger han.

Han peger på, at Danmark tidligere har haft en tværministeriel kriseberedskabsgruppe etableret efter 11. september 2001, som blandt andet havde ansvar for den nationale beredskabsplan og kriseøvelser.

- Man kunne godt forestille sig at gentænke kriseberedskabsgruppen som et totalberedskabsråd. Og så ville det være svært at komme uden om, at kommunerne og regionerne burde være repræsenteret, siger han.

Debatten hænger dog sammen med et grundlæggende spørgsmål om kommunernes rolle:

- Der er et paradoks: Er kommunerne en sektor eller er de ikke? I beredskabsmæssig forstand er sektorer ministerområder. Men i mange andre sammenhænge er kommunen en sektor, siger han og tilføjer:

- Det er noget af grunden til, at diskussionen ikke er blevet løst.

Fra KL’s side har Johannes Lundsfryd peget på, at der er behov for at se beredskab som en holdsport, hvor man arbejder på tværs, frem for at ændre sektoransvaret.

Selvom sektoransvaret består, mener Rasmus Dahlberg, at bedre samarbejde ikke er tilstrækkeligt.

- Det er fint nok med samarbejde og koordination. Men hvis det ikke er nedfældet i ansvar og med hjemmel i lov, så holder det ikke, understreger han.

Beredskabsloven er i øjeblikket i ændringshøring, og Rasmus Dahlberg vurderer, at næste skridt bliver en grundlæggende revision af loven.

Akutpakke er brandslukning

Som en del af regeringens akutpakke har kommunerne og de kommunale redningsberedskaber fået 220 mio. kr. Det er ifølge Rasmus Dahlberg ikke tilstrækkeligt.

- Men det er også en akutpakke, siger han og fortsætter:

- Det siger alt om, hvor langt vi er fra målet med et dansk totalberedskab, at vi finansierer det med akutpakker.

Han efterlyser et bredt og langsigtet totalberedskabsforlig – på linje med forsvarsforliget.

- Hvis beredskab og samfundssikkerhed er en topprioritet, forstår jeg ikke, at man laver brandslukning med akutpakker i stedet for et bredt forlig, der sætter retning 5-10 år frem, siger han.

Samtidig peger han på, at lanceringen af begrebet totalberedskab i sig selv er en vigtig bevægelse, fordi det kan bane vejen for det, kommunerne har efterspurgt: nationale vejledninger.

- Totalberedskab handler først og fremmest om samordning. Det giver en ramme, hvor man i højere grad kan udarbejde nationale vejledninger – og forhåbentlig også nationale minimumskrav, siger han.

Hvad er et totalberedskab?

Der mangler dog stadig en klar definition af, hvordan et totalberedskab skal se ud i en dansk kontekst. Her kan der hentes inspiration fra de nordiske lande.

- Det er blandt andet det, ekspertgruppen, jeg sidder i, er blevet bedt om at arbejde videre med, forklarer han.

Rasmus Dahlberg efterlyser desuden konkrete målsætninger. Han henviser til en måling, der viser, at 43 procent af danskerne ikke har tillid til beredskabet.

- Man kunne sige, at et mål med totalberedskabet er, at den andel skal ned på 20 procent inden for tre år. Før vi sætter mål, ved vi ikke, om vi lykkes, siger han og peger på den samme udfordring med hjemmeberedskabet:

- Er det en fiasko, at kun en tredjedel lever op til anbefalingerne? Det ved jeg ikke – der var jo ikke noget måltal.