Danmark vil kunne få en tungere post, hvis vi indstiller en kvinde som kandidat til posten som ny EU-kommissær.
Det mener to iagttagere, fordi medlemslandene i det store og hele har ignoreret opfordringen til at stille med en mandlig og en kvindelig kandidat.
Det har sat den nyvalgte kommissionsformand Ursula von der Leyen under pres. Og derfor vil hun måske være klar til at give en tungere post til de uafklarede lande, som stiller med en kvindelig kandidat.
Det siger Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa.
- Hun er meget interesseret i at modtage kvindelige kandidater. De lande, som endnu ikke har meldt ind, hvem de ønsker, de står stærkt med henblik på at sikre sig et tungt ressortområde, siger hun.
I 20 år har den danske EU-kommissær været en kvinde fra tre forskellige partier i form af Mariann Fischer Boel (V) fra 2004, Connie Hedegaard (K) fra 2009 og senest Margrethe Vestager (R) fra 2014.
Det er første gang i ti år, at Danmark skal udnævne en ny kommissær, og det er småt med informationer om processen. Det foregår på EU-niveau og i den danske regering.
Måske ny europaminister
Statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mødes i disse dage, hvor de ventes at diskutere Danmarks kandidat.
Det er endnu uvist, hvornår de melder noget ud, men det ventes ikke i denne uge.
Processen kan give anledning til en mindre rokade, og der ventes også at blive udnævnt en europaminister frem mod Danmarks formandskab i EU i efteråret 2025.
Også professor Rebecca Adler-Nissen fra Københavns Universitet mener, at Danmark står stærkere med en kvinde. Personen skal have kvalifikationerne i orden, men landene har foreslået en overvægt af kvinder, lyder argumentet.
- Der er så mange hensyn at tage. Geografiske, politiske og kønsbalancemæssige, at det er et vanvittigt svært puslespil at lægge. Jo stærkere og mere erfaren en profil, Danmark sender, jo bedre portfolio kan man ønske, skriver hun i en kommentar.
Seks kvinder ud af 17 kandidater
Foreløbig har 17 lande meldt ind med en eller flere kandidater, og seks er kvinder ifølge Lykke Friis.
- Von der Leyen er under pres, fordi hun har bedt medlemslandene om at indstille en mand og en kvinde, men landene har i store træk ignoreret det. De lande, som kommer med en kvinde, vil stå stærkt til at få en tung post. Det kan være ressortmæssigt eller højt oppe i hierarkiet med en koordinerende post, som Margrethe Vestager har lidt endnu, siger Lykke Friis.
I von der Leyens første kommission i 2019 blev fordelingen 12 kvinder og 15 mænd.
Ifølge et brev til medlemslandene vil Von der Leyen afholde samtaler med kandidaterne fra midten af august, og deadline for kandidater er 30. august.
Kandidaterne skal også godkendes af EU-Parlamentet, som i 2019 afviste tre kandidater, hvorfor Frankrig, Rumænien og Ungarn måtte foreslå nye.
Høringerne, hvor kandidaterne skal grilles, vil finde sted i september og oktober. Den nye kommission ventes at være på plads inden november.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
