Vestjyske landmænd og planteavlsfolk lægger nu marker til et storstilet forsøg med at undersøge ét af slagnumrene i regeringens plan, Grøn Vækst: dyrkning af pil til afbrænding i varmeforsyningen. Et forsøgsprojekt i Ringkøbing-Skjern og Holstebro kommuner skal godtgøre, hvor meget piledyrkning gavner miljøet, og om der er en god forretning at dyrke energipilen. Det fortæller Ritzau.
Vestjyderne har halvandet års tid forsøgt sig i det små med dyrkning af den såkaldte energipil i Ringkøbing-Skjern Kommune. I de kommende tre år skal det hidtidige dyrkningsareal på 300 hektar udvides til 1.500 hektar - også ind over kommunegrænsen til Holstebro.
En række landbrugsorganisationer og offentlige myndigheder står bag forsøgsprojektet. Og der er ifølge Vestjysk Landboforenings natur- og miljøchef, Tove Urup Byberg, stor interesse blandt de lokale landmænd.
Landboforeningen regner med, at prisen på energipil vil stige sammen med efterspørgslen på den slags miljørigtige energikilder, som regeringen nu satser på for at skære ned på CO2-forureningen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.