- Ifølge regeringens egne beregninger koster det kommunerne 870 millioner for den billigst mulige ordning med vakuumpakket mad. Det er rigtig ærgerligt, at KL har accepteret en madordning, som regeringen ikke vil betale for.
- Det betyder at kommunerne enten må lade forældrene betale, med den sociale slagside det giver, eller at børnene spises af med noget, som vi aldrig ville servere for voksne.
Line Barfod er også stærkt bekymret over at aftalen på andre områder ikke løser problemerne med kommunernes stigende udgiftsniveau.
- Regeringen har i det seneste år uddelt milliarder til de banditter i habitter, der er skyld i den økonomiske krise, men nu hvor der skulle skaffes job og velfærd til de tusindvis af mennesker, der rammes af krisen, så kommer regeringen med pebernødder.
- Det er behov for en regering der ikke kun beskytter sine egne, men hele samfundet. Vi har behov for milliardinvestering i klimarenoveringer, så vi både kan gavne klimaet og få folk i arbejde. Vi har også behov for flere kærlige hænder inden i bygningerne, så børn, syge og ældre kan få omsorg og så medarbejderne ikke bliver syge af stress.
- Det er selvfølgelig et fremskridt at hæve anlægsloftet, men det hjælper ikke meget, når mange kommuner er så trængt økonomisk af krisen, at de allerede nu genåbner budgetterne for 2009 for at finde besparelser. Så er der ikke råd til ekstra investeringer og flere ansatte.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.