Erhvervslivet vil gerne indenfor i folkeskolen - motivet er at styrke fagligheden og det globale udsyn og vise eleverne, hvordan lærdommen kan omsættes til produktion af vindmøller, mobiltelefoner eller computerspil. Sådan lyder udmeldingen fra erhvervslivets organisationer forud for statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) Marienborgmøde, der skal sætte fokus på forbedring af folkeskolen, fortæller Børsen.dk.
- Skolen skal være bedre til at udnytte de ressourcer, som er i omgivelserne. Der ligger en stor ressource gemt i at skabe alliancer mellem skoler og virksomheder i lokalområdet. Mange steder kan man bruge virksomhederne til at få et indtryk af, hvilke udfordringer arbejdsmarkedet står over for, og hvor global hverdagen er for almindelige danske virksomheder, siger DI's uddannelseschef Bjarne Lundager.
Erhvervslivet vil forsøge at have nogle tilbud til skolerne, der er mere end blot sodavandsbesøg men også har et fagligt perspektiv. DI har sat sig i spidsen for at formulere en samlet vision for folkeskolen, som skal præsenteres inden 3. juni, hvor regeringens Vækstforum skal diskutere forbedringer af folkeskolen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.