Ved EP19 røg Folkebevægelsen mod EU med ud af Europa-Parlamentet efter at have haft skiftende antal pladser siden parlamentets oprettelse i 1979. EU-modstanderne fik kun 3,7 pct. af stemmerne mod de 8,1 pct., som ved EP14 bragte Rina Ronja Kari i parlamentet.
Det betyder ny indsamling af vælgererklæringer for igen at kunne komme på stemmesedlerne. Og mens man ved folketingsvalg skal mønstre omkring 20.000, kræves der til EP hele 70.680 svarende til to procent af alle gyldige stemmer ved sidste folketingsvalg.
- Det er den højeste tærskel i hele EU og en meget stor opgave for en organisation som vores, skriver formand Susanna Dyre-Greensite til DK Nyt. Vi har et pænt medlemstal og aktive medlemmer, men en meget begrænset økonomi.
I Folketinget har Enhedslisten stillet et forslag om sidestilling af reglerne for netop indsamling af vælgererklæringer til EP og Folketinget. Netop Enhedslisten stillede op for første gang til EP19 og fik Nicolai Willumsen valgt ind. Partiet har tidligere anbefalet at stemme på Folkebevægelsen.
Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet har tidligere udtrykt støtte til Enhedslistens forslag, der skal førstebehandles 9. maj, mens SF og Radikale Venstre endnu ikke har besluttet sig.
"Demokratisk bundskraber"
I Tyskland, hvor der bor 82 millioner mennesker, kræver myndighederne kun 4.000 vælgererklæringer, før man kan stille op til EU-valg. Tallet er 1.500 i Sverige, 2.000 i Finland og i Irland skal blot 60 borgere skrive under, før en kandidat eller et parti kan kæmpe om vælgerne gunst i Europa-Parlamentet.
- Danmark er demokratisk bundskraber, når det kommer til borgernes muligheder for at påvirke EU-politikken. Danskerne skal have bedre mulighed for komme til orde og for at udfordre de EU-begejstrede partier, mener Susanna Dyre-Greensite.
I skrivende stund har bevægelsen samlet 4.403 vælgererklæringer.
Det kan i øvrigt nævnes, at partier er opstillingsberettigede, hvis de seks uger før valget er repræsenteret i enten Europa-Parlamentet eller Folketinget.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
