dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

EU-Parlamentet kræver fælles brandstyrke

Efter sommerens altødelæggende skovbrande i Grækenland kræver EU-Parlamentet nu, at der oprettes en EU-udrykningsstyrke
4. SEP 2007 13.38
- Vi har desværre set, at de græske myndigheder simpelthen ikke har været i stand til at dæmme op for de forfærdelige konsekvenser. Mange menneskeliv er gået tabt, og brandene har medført en økologisk katastrofe. Katastrofen har afsløret et klart behov for at styrke den internationale indsats og hjælp, siger Dan Jørgensen, der er næstformand i EU-Parlamentets miljøudvalg.

- Solidariteten har været stor fra omverdenen, og de fleste europæiske lande har tilbudt fly og brandslukningsudstyr til grækerne, men selvom EU har koordineret indsatsen, har sommeren desværre også vist, at der ikke fandtes tilstrækkeligt beredskab.

Dan Jørgensen mener derfor, at fællesskabet skal finansiere udstyr, træning og personel til en mobil styrke, der kan sættes ind, når katastrofen melder sig.

- Intet land har selvstændigt ressourcer til at løfte opgaven, når katastrofen rammer. Derfor skal vi bakke solidarisk op, og sikre at vi har et katastrofeberedskab, der kan rykke ud til oversvømmelser, orkaner, jordskælv eller andet i EU og vores nærområder.

EU-parlamentet bemærker også, at den globale opvarmning vil medføre højere temperaturer, mere tørke og dermed endnu flere brande.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/eu-parlamentet-kraever-faelles-brandstyrke

GDPR