THISTED / AARHUS: Ulrik Andersen, som siden 2016 har været kommunaldirektør i Thisted, stopper ved udgangen af april, fordi han har fået job som direktør for Aarhus Havn.
Ulrik Andersen siger, at tiden var inde til et jobskifte, fordi han ønsker at udfordre sig selv i en ny faglig kontekst.
- Og efter ti år i kommunen vurderede jeg, at det var tid. Thy står et stærkt sted, og der er fortsat store potentialer, der skal indfries de kommende år, så det er et spændende job, jeg siger farvel til. Men på det personlige plan har jeg et ønske om at afprøve nye ledelsesområder, siger han.
Aarhus Havn fremhæver, at Ulrik Andersen både har mange års erfaring med topledelse, strategisk udvikling og ledelse af organisationer med komplekse interessentlandskaber, og at han samtidig har kendskab til havneerhvervet. Blandt andet er han bestyrelsesmedlem og har været fungerende direktør i Hanstholm Havn, og han har spillet en central rolle i arbejdet med at omdanne havnen til et aktieselskab.
Ulrik Andersen har tidligere været først børne- og ungechef og senere direktør i Rebild Kommune.
Han afløser i Aarhus Kåre Clemmesen, der siden december 2025 har været midlertidig CEO. I december blev Thomas Haber Borch fyret fra jobbet som havnedirektør, fordi bestyrelsen ønskede en anden profil. Han havde været direktør siden 2020.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.














