Europa - vi er kun ved begyndelsen

Af Paul Hegedahl

Peter Madsen, Gert Sørensen og Krzysztof Stala (red.): 'Europa, et uafsluttet projekt';
428 s., hft., 15,5 x 23 cm., litt.liste efter hvert kapitel, omtale af bogens forfattere
Og teksterne, navne- og emneregister.
Kr. 299,00 inkl. moms.
Udgivet med støtte fra Københavns Universitets satsningsområde
'Europa i forandring' som 12. bind i satsningsområdets bogserie.
ISBN 978-87-7973-347-3.

Bogens redaktører fortæller om, at i 1999, i anledning af 50-året for dannelsen af Europarådet, som startede med 10 medlemmer og i dag har 47 medlemsstater, blev rækværket på Europa-broen, som hen over Rhinen forbinder Strasbourg i Frankrig og Kehl i Tyskland, forsynet med 40 tekster om grænser i Europa. De blev skrevet af forfattere og kunstnere fra alle europæiske lande. Den franske historiker og antropolog Jean-Pierre Vernant (1914-2007), som var specialist i den græske antik, skrev: 'For at der virkelig kan være et herinde er det nødvendigt, at det åbner sig mod det, der er udenfor, for at tage det til hjertet. Og hvert enkelt menneske må påtage sig rollerne som både Hestia og Hermes. For at være sig selv må man række ud mod det, som er fremmed, vide sig ud i og gennem det. At forblive lukket inde i sin identitet er ensbetydende med at fortabes og høre op med at være til. Man lærer sig selv at kender, man danner sig selv igennem kontakt, udveksling, omgang med andre. Mennesket er en bro mellem det sammes og det anderledes 'bredder''.

Den indisk-amerikanske forfatter og redaktør Fareed Zakaria beskriver i sin bog 'Den post-amerikanske verden', hvordan nutidens problemer kræver alliancer og multilateral indsats. Fællesskab og tæt samarbejde er nødvendig, selv når det er overordentlig vanskelige at opnå. Et hvilket som helst alvorligt problem i dag involverer med stor sandsynlighed mere end et enkelt land: Terrorisme, finanskrise, energi, sikkerhed - og et særdeles aktuelt eksempel: smitsomme sygdomme. Alle disse udfordringer kræver samlede reaktioner og i stigende omfang institutioner, der kan etablere og udvikle disse handlinger. Der er et tydeligt behov for en øget globaliseringsproces, som vil vare ved og spredes til alle dele af samfundene.

Og den japansk-amerikanske forfatter og politolog Francis Fukuyama siger i sin berømte bog 'Historiens afslutning og det sidste menneske', at EU er en langt mere fuldendt virkeliggørelse af de filosofiske tanker om historiens afslutning (end USA). Det moderne liberale demokrati er baseret på søskendebegreberne frihed og lighed. Disse er, siger Fukuyama, i et evigt spændingsforhold: Ligheden kan ikke forøges uden indgriben fra en stærk stat, der begrænser individets frihed; friheden kan ikke forøges i det uendelige uden at give anledning til forskellige skadelige former for social ulighed. Således må ethvert liberalt demokrati foretage afvejninger imellem de to: 'Nutidige europæere plejer at foretrække mere lighed på bekostning af frihed, og amerikanerne omvendt af grunde, der har rødder i hver deres individuelle historie.'

Set af tænkere uden for Europa, virker Europa-projektet således som en udvikling mod noget positivt og konstruktivt selv om Francis Fukuyama - også af redaktørerne af denne bog er blevet tillagt andre synspunkter. Og måske ser nogle af disse klarere på det end mange af f.eks. politikerne i de enkelte europæiske lande, som er tilbøjelige til at definere en række problemer som nationale, som man må gå enegang om, i stedet for at se dem i den europæiske sammenhæng, hvor der reelt set er de største muligheder for den bedste løsning.

I den forbindelse kan nævnes, at bogens redaktører omtaler den tyske politolog og filosof Hannah Arendt (1906-1975) for overvejelserne over forholdet mellem nationen som kulturelt fællesskab og staten som civilisatorisk instans, hvis sikring af almene rettigheder kan undermineres i det omfang, der er mennesker, som betragtes som udenforstående i forhold til det nationale fællesskab - og skriver, at disse overvejelser peger direkte frem mod den rolle som referencer til kulturelt fællesskab spiller i den historiske situation, der er opstået i Europa igennem immigrationsbevægelserne.

Forholdet mellem nation og stat - eller snarere: udformningen af begreber om nation og stat - er, skriver forfatterne, et gennemgående træk i Europas historie og det er et af emnerne i denne antologi.

Målet med bogen
Redaktørernes mål med denne antologi er, at bringe en række markante bidrag til overvejelsen af Europas aktuelle situation og mulige fremtid på baggrund af såvel det lange historiske stræk bagud som den nærmeste fortid.

Redaktørerne betoner, at de har valgt at bringe bidrag, der både kommer fra andre dele af Europa end dem, der sædvanligvis repræsenteres i dansk sammenhæng - blandt andet bidrag fra Ukraine og Tyrkiet - samt sådanne artikler/essays, der sætter vigtige spørgsmål til debat ud fra en flerhed af synsvinkler, heriblandt den historiske baggrund for den aktuelle situation, Central- og Østeuropas stilling, migration, forholdet mellem sekularisme og religion og herunder drøftes også Europa og Islam dybtgående. Endelig behandles naturligvis forholdet mellem nation og overstatslig integration.

Man mærker i deres forord, at de i høj grad er blevet inspirerede til bogen af sociologerne og filosofferne, tyskeren Jürgen Habermas og franskmanden Jacques Derridas Europamanifest 'Vor fornyelse' fra 31. maj 2003. I øvrigt er flere af bidragyderne til bogen inde på Jürgen Habermas og hans tanker.

I deres forord understreger redaktørerne, at de valgte artikler er blevet til i meget forskellige kulturelle og institutionelle miljøer og er henvendt til forskellige offentligheder. De fleste af bidragene er skrevet af forskere/akademikere med stort engagement og dyb indsigt i det område, de behandler, men formen varierer lige fra en debatterende kommentar i medierne til netop den akademiske afhandling. Samtidig har forskellige former for skriftlig fremstilling sat sit præg på dem. Det understreger mangfoldigheden i den europæiske debat.

Per Nyholm, journalist ved Jyllandsposten, som selv har skrevet den meget roste og meget omfattende bog: 'Europæerne - en rejse i Europas erindring', Lindhardt & Ringhof, 2008, siger i sin anmeldelse af 'Europa - et uafsluttet projekt' bl.a.: 'Dens format gør, at den ikke er for intellektuelle tøsedrenge'. Men, det betyder ikke, at han ikke anbefaler læsning af den. Han siger også: 'Tonen i bogen er i alt væsentligt oplyst og liberal, åbensindet og nysgerrigt undersøgende. Den være hermed mørkemændene og grædekonerne anbefalet'.

Bogens indhold
Ud over redaktørernes forord, omtale af forfatterne og navne- og emneregister består bogen af 21 kapitler/essays fordelt på fire hovedafsnit

TRADITION OG IDENTITET
Grundlagene for en europæisk identitet
Jacques Le Goff (1924-)f, fransk, historiker, redaktør af 'The Making of Europe'
oversat af Birgitta Gervig

Europa og dets grænser
Krzysztof Pomian (1934-), polsk, historiker, professor ved Uniwersytet Miko?aja Kopernika, Toru?, Polen
oversat af Mogens Chrom Jacobsen

Mellem relativisme og fundamentalisme
Ferenc Fehér (1933-94), ungarsk politisk filosof, litteraturforsker
oversat af Joachim Wrang

Europas blandede rødder
Anna Foa underviser i moderne historie ved Sapienza Università di Roma, Italien
oversat af Tom Bøgeskov

Europas mærkværdige historie
Eric Hobsbawn (1917- ) britisk, tidl. professor i historie ved Birkbeck College, University of London
oversat af Mone Hvass

CENTER OG PERIFERI
Det kidnappede Vesten
Milan Kundera (1929-), tjekkisk-fransk forfatter
oversat af Mette Olsen

Europas betydning for Polen
Adam Michnik (1946-), polsk, redaktør af dagbladet Gazeta Wiborcza
oversat af Susanne Grubb

Europas grænser - set udefra
Yaroslav Hrytsak (1960-), ukrainsk, professor i historie ved Ivan Franko National University, Lviv, Ukraine
oversat af Jakob Fjelstrup Nielsen

Tyrkiet i Europa - fra periferi til centrum?
Caglar Keyder, tyrkisk, sociolog, professor ved Bo?aziçi Üniversitesi, Istanbul, Tyrkiet
oversat af Birgitta Gervig

Hvorfor vi har brug for uhyrer
Slavenka Drakuli? (1949-), kroatisk, forfatter, Stockholm
oversat af Neel Rocco

RELIGION OG VERDSLIGHED
Britiske forpligtelser
Bhiku Parekh (1935- ), indisk, professor emeritus, politisk filosofi, London School of Economics, UK
oversat af Claus Bech

Sekularisme og indplaceringen af muslimer i Europa
Tariq Modood (1952- ), professor i sociologi og politologi, Director of the Centre for the Study of Ethnicity and Citizenship, University of Bristol, UK
og Riva Kastoryano, Ph.D. Directeur de recherche CNRS, Centre d'Etudes et de Recherche, Paris,
gæstelærer ved New School for Social Research, New York, USA
oversat af Claus Bech

Islam i Europa
Olivier Roy (1949-), fransk, religionssociolog, forskningsleder ved Centre national de la Recherche Scientifique, lærer ved Ecole des Hautes Etudes en Sciences Sociales og Institute d'Etudes Politiques de Paris, Frankrig
oversat af Manni Crone

Sameksistens med islam
Juan Goytisolo (1931-), spansk, forfatter, Marrakech, Marokko
oversat af Rigmor Kappel Schmidt

Europa. Det åndelige grundlag i dag og i morgen
Joseph Ratzinger (1927-), tysk, Pave Benedikt XVI
oversat af Tom Bøgeskov

Sekulariseringens dialektik
Jürgen Habermas (1929-), tysk, sociolog, tidl. professor Goethe Universität Frankfurt am Main, Tyskland
oversat af Henning Vangsgaard

Troens fristelser. Elleve teser mod Habermas
Paolo Flores d`Arcais (1944-), italiensk, filosof, chefredaktør MicroMega
oversat af Tom Bøgeskov

Verdslighed: fem teser
Fernando Savater (1947-), spansk, professor i filosofi, Universidad Complutense de Madrid, Spanien
oversat af Rigmor Kappel Schmidt

NATION OG INTEGRATION
National identitet og europæisk enhed
Anthony D. Smith, (1933- ), britisk, tidl. professor i nationalisme og etnicitet, London School of Economics, UK
oversat af Claus Bech

Europæisk integration og den 'europæiske models' skæbne
Claus Offe (1940-), tysk, politisk sociolog, tidl. Humboldt Universität, nu Hertie School of Governance, Berlin, Tyskland
oversat af Henning Vangsgaard

Hvad kan Europa udvikle sig til?
Timothy Garton Ash, (1955-) britisk, historiker, professor i Europæiske Studier, Oxford University
oversat af Joachim Wrang

Redaktørerne takker i øvrigt i forordet oversætterne for deres arbejde med de ofte ganske vanskelige oversættelsesopgaver.

Som det vil fremgå af indholdsoversigten - og af redaktørernes mål med bogen - er der tale om en meget bred og også dybtgående behandling af det europæiske projekt. Det vil være halsløs gerning som anmelder at prøve at trække nogle bidrag frem for andre. Læserne bliver bragt vidt omkring - både i tid, sted og holdninger.

Blandt de mange emner, der diskuteres er hvor går Europas grænser? Hvordan artikulerer grænseområderne sig? Hvad er forholdet mellem de kulturelle og politiske mønstre de gamle europæiske politiske og kulturelle centre og netop grænseområderne, som man vel har lov at kalde dem, som fx Ukraine og Tyrkiet? Multikulturalisme er blevet et kernebegreb, der engagerer såvel modstandere som forsvarere, uden at der er klarhed over begrebets implikationer, eller hvad definitionen egentlig er. Religion sættes over for sekularisme i en debat, hvor grundlæggende sider af den moderne selvforståelse udfordres. Islam og Europa behandles på en betydelig mere vidende og nuanceret måde end de meget forenklede synspunkter, der bliver fremsat i den daglige debat også her i landet.

Et andet væsentligt spørgsmål, der tages op internt i det gamle Europa - i de europæiske velfærdssamfund - både her og nu og med henblik på fremtiden er: Indebærer de integrationsprocesser, som EU organiserer, undergravning af velfærdssystemet? Er nationalismen en historisk tilbagelagt eller forældet forståelsesform eller er dens appel voksende - og i så fald: i hvis interesse?

Det handler om, hvad Europa var, er og muligvis/forhåbentlig (alt efter ens egen holdning) kan udvikle sig videre til.

Om bogens redaktører
Peter Madsen, mag. art. er professor i litteraturvidenskab ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Hans forskningsområder er europæisk kultur og modernitet, intellektuel historie, bykultur og islamiske kulturers rolle i europæisk kultur. Han har tidligere været medredaktør på
Mikkel Bogh, Jørgen Bruhn, Nikolaj Lübecker og Peter Madsen (red.): 'Europas andre - Frygten for de fremmede i europæisk kultur'; Tiderne Skifter 2005.

Gert Sørensen, dr.phil. er lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet. Hans forskningsområder er bl.a. politisk tænkning i Italien fra renæssancen til dag, fascismen og de totalitære regimer, historicitet og narrativitet, italiensk og europæisk identitetshistorie. Han tidligere udgivet bl.a.: 'Gramsci og den moderne verden. Om praxisfilosofiens autonomi', 1993;
'Den dobbelte stat. En krønike om magtens hemmeligheder i Italien, 1998'; ' Kairos. Træk af humanisme og posthumanisme i italiensk kultur', 2003; ' Berlusconi og den moderne fyrste. Om demokratiets tilstand i et land i Europa', 2008; alle Museum Tusculanums Forlag, København

Krzysztof Stala er lektor i polsk ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Hans forskningsområder er bl.a. intellektuel historie og modernitet i Polen samt modernisme i polsk litteratur.

Hvad kan Europa udvikle sig til
Jeg skrev, at det vil være halsløs gerning at trække nogle bidrag frem til nærmere gennemgang. Alligevel skal 'Hvad kan Europa udvikle sig til' af Timothy Garton Ash omtales mere grundigt. Anmelderen vedgår, at det ikke mindst kan ses som et udtryk for egne holdninger. Imidlertid er Timothy Garton Ash vidende om Europa og Europas historie og udvikling, at det er værd at lytte til hans synspunkter.

Timothy Garton Ash. CMG, (1955- ), er Professor of European Studies ved University of Oxford og Senior Fellow ved Hoover Institution, Stanford University. Han har skrevet 8 bøger om politik og nutidshistorie og skriver regelmæssigt i en lang række respekterede, internationale medier i Europa, Asien og USA.
Han studerede moderne historie i Oxford og hans forskning i den tyske modstandsbevægelse mod Hitler førte ham til Berlin, hvor han boede i flere år, medens Jerntæppet stadig delte byen og Europa. Han har modtaget en lang række priser fra en række lande og institutioner for sin forskning og sine bøger/artikler, bl.a. The George Orwell Prize i 2006. Den regnes for den fornemste britiske pris for politiske forfatterskab. Desuden har han også modtaget The Somerset Maugham Award, som den britiske forfatterforening tildeler til den bedste forfatter under 35 år.

I sit kapitel spørger Timothy Garton Ash: 'Hvorfor Europa? Hvorfor har vi i det hele taget behov for en europæisk union? Hvad er Europa til for?' Han svarer selv: 'Svarene er ikke enkle, men de er - mener jeg - overbevisende. Vi har brug for dette Europa for at undgå at falde tilbage til de dårlige, gamle vaner med krig og europæisk barbari, der forfulgte Balkanlandene helt til det 20. århundredes sidste år. - - - Vi kan ganske vist aldrig bevise, at et helt kontinent af uafhængige, fuldt suveræne europæiske demokratier ikke ville opføre sig på samme generelt set pacifistiske måde, som de gør, uden EU. Måske ville de. Men er det risikoen værd? Det giver mening at antage, at en organisation, der som et af sine primære oprindelige formål havde at forhindre nye krige, en organisation, hvis uafladelige beskæftigelse e uendelige forhandlingsrunder for at løse konflikter af national og særlig interesse, hvis standardindstilling er kompromisset, og hvis største produkt er bløde landinger (med et vist element af uklarhed), har bidraget til den kendsgerning, at konflikter mellem dens medlemsstater aldrig fører til brugen af vold. For at tilpasse Churchills berømte bemærkning om demokrati: Det er det værst mulige Europa - bortset fra alle de Europaer, der har været forsøgt realiseret gennem tiden'.

Timothy Garton Ash skriver om, at en af opgaverne for EU og Europa desuden er at bidrage til at bevare den hidtil usete velstand og sociale sikkerhed, som vesteuropæerne har opnået, at hjælpe med at dele disse goder med resten af kontinentet samtidig med den udfordring, der ligger i den økonomiske konkurrence fra Asien og USA, og han siger, at hvis det for tiden overregulerede EU på nogle måder hindrer denne opgave, bør vi forandre institutionen indefra, ikke kassere unionen.

Han opstiller en vision, et udfordrende scenario for Europa i 2025, et udvidet EU, der med den rette blanding af pragmatisme og visioner kan være en stærk aktør i en fri verden: 'Et politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt fællesskab bestående af omkring 40 frie lande og 650 millioner mennesker, et fællesskab, der rummer alle de lande, hvor to verdenskrige begyndte, og som - stadig - producerer en stor del af verdens velstand. Derudover yderligere 650 millioner mennesker, der er født i de mest eksplosive dele af verden i begyndelsen af det 21. århundrede, men som nu lever i et stort partnerskab med denne europæiske union, et område, der går fra Marrakesh via Cairo, Jerusalem, Bagdad og Tbilisi hele vejen til Vladivostok. Det ville være noget af en præstation. Læseren bedes bemærke, at denne vision, dette forsvar for en sober, europæisk patriotisme udelukkende er udledt på baggrund af en undersøgelse af Europas egen historie, geografi, nationer og interesser'.

Timothy Garton Ash drager en række sammenligninger mellem USA og Europa og peger på klare forskelle mellem et land bestående af 50 delstater og et multinationalt europæisk fællesskab. Europa skal ikke være en rival til USA, en 'verdensmagt'. Det skal være et sundt og fornuftigt partnerskab. Europæisk nationalisme er ikke bedre end fransk, tysk, britisk eller amerikansk nationalisme. Han citerer Goethe og Schillers appel til deres landsmænd: 'Tyskere, I håber at blive en nation/ Gør Jer i stedet - det er muligt - friere til mennesker'.

Det europæiske projekt
I disse dage, hvor anmeldelsen af 'Europa, et uafsluttet projekt' skrives, er det 70 år siden Anden Verdenskrig startede, da Tyskland og derefter Sovjetunionen invaderede Polen. Den egentlige samling af Europa begyndte først med Berlinmurens fald 9./10. november 1989, men har været udsat for dramatiske forsinkelser og forhindringer som krigen i Jugoslavien 1991-1995, krigen som Slavenka Drakuli? i sit kapitel 'Hvorfor har vi brug for uhyrer', skriver var noget, der uigenkaldeligt forandrede mange mennesker, og som de fleste aldrig havde troet kunne ske. Historien - både den fra ældre tid og den nyere - viser, at Europaprojektet hele tiden har behov for at blive forsvaret og udviklet. Tankerne og visionerne om et samlet Europa må ikke blive forfladiget. Samtidig med den daglige pragmatiske politik skal grundideen holdes levende.

Denne bog kan være med til bevare og hæve drøftelserne om Europas muligheder. Som Jens Andersen skriver i sin omtale af bogen i Berlingske Tidende: 'Hvor bliver man dog 'Europa-bevidst' af at hænge på dette intellektuelle ridt gennem den europæiske mangfoldighed. Selvom den ældste tekst har 25 år på bagen og flere andre er fra tiden kort efter murens fald, så føles disse modne overvejelser om Europas situation, der fortsat svinger fra drømme om at skabe en 'paneuropæisk identitet' til xenofobi og indvandrerfjendsk populisme, ret så ferske og gode at diskutere med. Også selv om alle sandheder ikke er lige kønne at spejle sig i'.

Redaktørerne slutter deres forord med at skrive: 'Demokratiet og retsstaten har ikke altid været her, og velfærdssystemerne er af nyere dato. Genindsætter man derfor det lange historiske perspektiv, bliver det klart, at der er tale om en ny styreform og en social ordning, som ikke er immun over for nye historiske udviklingstendenser og derfor har behov for aktivt at blive forsvaret'. Det gælder i høj grad det europæiske projekt, som både skal udvikles og forsvares. Der er stadig mere eller mindre legale politiske bevægelser, som forsøger at undergrave det ud fra en række - ofte temmelig uklare og uoplyste - bevæggrunde.

Der er grundlæggende europæiske værdier, der skal bevares. Flere af forfatterne peger på tvivlen, som en europæisk værdi. Europæerne er individualister, der vil have ytringsfrihed til stadig debat og kritik. Værdier, der har præget de mest konstruktive epoker i Europas historie.
Men det gælder om at finde den rette vej videre frem. Europa er ved at blive udelukkende et økonomisk Europa med nogle snævre politiske undertoner. Der diskuteres - og det skal der naturligvis også, men ikke kun - støtte til forskellige samfundssektorer, beskyttelse af industrier, fiskerikvoter, regler for håndbagage, udfasning af glødelamper etc. etc. Der er behov for at blive bevidst om - med Jacques Le Goffs ord, at: '- - - den kulturelle opbygningsfase halter mærkeligt nok bagefter, selv om det historisk virkelige Europa var et kulturens Europa - - - men frem for alt et værdiernes Europa. For værdier er en stabiliserende faktor, værdier bringer os fremad og sikrer samtidig det, vi allerede har opnået'.

Og Jacques Le Goff slutter sit kapitel med at sige, at morgendagens Europa skal være et humanistisk Europa, ellers er det intet. Der er brug for en humanisme, der mestrer og integrerer videnskabernes og teknikkens fremskridt, det modernes landvindinger. Det handler om skabelsen af en ny europæisk humanisme, der har sin rod i frihed, tolerance og mangfoldighed.

Netop mangfoldigheden er et gennemgående emne i mange af kapitlerne. Det bliver af stadig større betydning for det europæiske projekt at tage stilling til og forstå de problemer, der er forbundet med racediskrimination, etniske konflikter og forholdet mellem nationalstaterne. Anthony D. Smith skriver: 'At tage stilling til og forstå disse problemer er forudsætningen for at skabe en paneuropæisk identitet, som kan hæve sig over disse uønskværdige og negative billeder og egenskaber. At udforme en kulturel identitet, der på én gang er distinktiv og inklusiv, differentierende og assimilerende, kan vise sig at blive den allerstørste udfordring for et Europa, der forsøger at genskabe sig selv ud af en ældgammel familie af etniske kulturer'.

Og det er nok den største udfordring for alle os, der er med her ved det, der stadig er begyndelsen på det europæiske projekt - der aldrig bliver afsluttet. Vi må, med Jean-Pierre Vernants ord række ud mod det, som er fremmed, vide os ud i og gennem det.

Supplerende læsning
En stærkt kritisk anmeldelse fra Kristeligt Dagblad. Kritikken går på, at anmelderen mener, antologien opjusterer multikulturalismen, nedtoner kristendommen og ikke advarer mod islamismen.