Selv om kommunerne mener, at reglerne er meget bureaukratiske og ønsker en forenkling, så viser undersøgelsen, at mere end to ud af tre kommuner ingen fejl laver. 20 pct. af kommunerne står derimod for 80 pct. af alle fejlene, skriver Agenda, der udgives af Dansk Arbejdsgiverforening.
Viborg er suverænt den kommune, der har fået gennemgået flest rådighedssager uden nogen fejl.
Kommunal jobcenterchef, Niels Tylstrup, forklarer det med, at ledelsen i jobcenteret har haft kraftigt fokus på rådighedsområdet og ført tilsyn med medarbejdernes sager. Men han indvender, at rådighedsreglerne koster jobcenteret en del kræfter.
- Men ikke dermed sagt, at reglerne er unødvendige. Det er de ikke. Det er også en hjælp og støtte for os at have nogle tjekpunkter, der skal overholdes. Vi skal have en registrering, og det er godt, at vi har det, men selv om vi har nul fejl, så er reglerne stadig besværlige, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.