dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Formanden i Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, så gerne, at der blev bedre mulighed for at tage en uddannelse i hele landet. (Arkivfoto).
Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Færre slår rødder i deres barndomskommune

Færre bliver boende i deres barndomskommune. Det øger uligheden og risikerer at bidrage til en ond spiral, mener formand for Landdistrikternes Fællesråd.
26. DEC 2024 15.00

Uddannelse, jobmuligheder og netværk spiller alt sammen ind, når man skal beslutte, hvor man skal bo.

Oftere og oftere fører det til, at man vælger at flytte væk fra den kommune, man er vokset op i.

I dag bor 23,8 pct. af de 35-årige stadig i den kommune, som de boede i, da de var 15 år. I 2006 gjaldt det 31,1 pct.

Det viser en analyse, som magasinet Momentum, der udgives af Kommunernes Landsforening (KL), har lavet.

Det afspejler en generel udvikling i samfundet, hvor flere tager en videregående uddannelse, forklarer Helle Nørgaard, seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, hvor hun forsker i blandt andet flyttemønstre.

- De fleste flytter hjemmefra på et tidspunkt for at tage en uddannelse, og flere og flere får en videregående uddannelse, som de skal flytte for. Så det er en rimelig forklaring på, at der er stigende fraflytning, siger hun til Momentum.

Mens flere flytter fra barndomskommunen, er der også lidt flere, der flytter hjem igen på et tidspunkt.

I dag er 14,7 pct. af de 35-årige flyttet hjem til barndomskommunen igen som 35-årige. I 2006 gjaldt det 12,4 pct.

Men når man gør det hele op, bor flere 35-årige i dag i en anden kommune, end den de selv er vokset op i. Det gælder 57,2 pct., mens andelen var 50,9 pct. i 2006, skriver Momentum.

Skære i service

Det er en udvikling, der ærgrer formanden i Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

- Det er med til at øge uligheden i vores land, fordi de kommuner, som oplever en befolkningstilbagegang er udfordret i forhold til at være et velfungerende samfund på den lange bane, siger han.

Når der flytter flere i den erhvervsdygtige alder ud af en kommune, end der kommer ind, er det med til at presse kommunens økonomi.

På den måde kan det også blive en form for ond cirkel, mener Steffen Damsgaard.

For når økonomien bliver udfordret, må kommunerne skære i deres service. Det kan betyde, at der bliver færre skoler, daginstitutioner og plejehjem.

- Der hvor man er hårdest ramt, ser vi også, at det kan påvirke virksomheders lyst til at etablere sig eller udvide, fordi man er bekymret for, om man fortsat kan få ansatte nok, siger Steffen Damsgaard.

Derfor så Steffen Damsgaard gerne, at der fra regeringens side blev fokuseret mere på at skabe uddannelsespladser i hele landet og også på at forbedre vilkårene for at pendle.

- Det er jo ikke, fordi folk ikke må bo, hvor de gerne vil. Det handler om, at man kan leve, bo og uddanne sig i hele landet, siger Steffen Damsgaard.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/faerre-slaar-roedder-i-deres-barndomskommune

GDPR