Fagbladet 3F har kortlagt uddannelsesbaggrunden hos 1.161 spidskandidater fra landets kommuner. Gennemgangen er baseret på de opstilledes egne oplysninger fra kandidattest, profiler på sociale medier og artikler, og den viser en skævhed, når det kommer til uddannelsesniveau.
- Kommunalpolitikere er ikke et særligt godt spejl af befolkningen som helhed. De borgere, der ikke har nogen eller har meget korte uddannelser, er kraftigt underrepræsenterede i kommunalpolitik, konstaterer Roger Buch, som er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Skævheden gælder ikke kun spidskandidaterne. Danmarks Statistik undersøgte efter kommunalvalget i 2021 samtlige 9.165 kandidaters uddannelser. Her havde 19 procent gået i grundskole eller gymnasium, 26,3 procent havde en erhvervsuddannelse, og 54,2 procent havde taget en videregående uddannelse.
Et helt andet billede tegner sig, når man ser på den samlede befolkning. Her er 61 procent mellem 15 og 69 år enten ufaglærte eller faglærte, viser tal fra Danmarks Statistik, der senest har lavet en opgørelse i 2024.
Hvis de faglærte og ufaglærte ikke er ordentligt med omkring bordet, mister byrådet vigtig viden om de vilkår, værdier og liv, som de repræsenterer. Og at der er længere mellem valgplakaterne med faglærte eller ufaglærte kandidater, udgør også et andet problem, påpeger Roger Buch:
- Hvis man som borger ikke kan se sig selv, sit køn, sin etniske baggrund, alder, uddannelse eller erhverv, får man formentlig en svagere følelse af at være en del af demokratiet.
En akademisering af lokalpolitik
Selvom de faglærte og ufaglærte generelt er i undertal i kampen om pladserne i byrådet, er skævheden ikke så slem som på magtens højborg.
- Vi kalder det Folketinget, men grundlæggende er det et akademikerting, forklarer Roger Buch, med henvisning til at Christiansborgs kontorer primært er befolket af højtuddannede.
Og mens det kan være et problem på Christiansborg, at politikerne ikke afspejler den almindelige befolkning, vurderer Roger Buch, at det ikke på samme måde har betydning ude i kommunerne.
Ikke desto mindre kan det få stor betydning for den måde, man taler om politik, hvis en større del af byrådet kommer til at bestå af højtuddannede, mener han.
- Når vi har akademiske typer i embedsmændene i kommunernes administration, og vi også får flere akademiske typer blandt politikerne, kan det betyde noget for den måde, man taler og arbejder med politik. Dermed kan det blive sværere at være kommunalpolitiker, hvis man ikke taler Djøf-sprog, og så får vi en selvforstærkende proces, siger han til Fagbladet 3F.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
