AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Erik Meldgaard Bendorf stopper som kommunaldirektør med udgangen af maj.
Svendborg Kommune

Svendborgs kommunaldirektør stopper til maj

Erik Meldgaard Bendorf har i 22 år haft "verdens bedste job".

SVENDBORG: Svendborgs kommunaldirektør, Erik Meldgaard Bendorf, har valgt at opsige sin stilling og fratræder med udgangen af maj efter 22 år i kommunen.

Tidspunktet er aftalt med borgmesteren og tilrettelagt, så kommunen er godt igennem kommunalvalget og introduktionsforløbet for det nye byråd, og så der samtidig er god tid til at finde en ny kommunaldirektør, oplyser kommunen.

"Alting har en ende. Det gælder naturligvis også for mig – selv om jeg har verdens bedste job," skriver Erik Meldgaard selv på LinkedIn. 

Han opridser en lang række opgaver, der stadig venter de næste fire-fem måneder, indtil han standser, og derefter.

"Jeg er ikke bekymret for, hvorvidt Svendborg Kommune kan løfte alle de kommende opgaver. For ingen kommune står bedre rustet end Svendborg Kommune. Men jeg er ikke sikker på, at man i længden kan sige det samme om mig. Derfor er beslutningen truffet," skriver han. 

Ingen planer

Til Fyns Amts Avis siger den snart 64-årige kommunaldirektør, at han ikke har planer for, hvad der nu skal ske. Han vil ikke afvise, at han udskyder pensionisttilværelsen, men det bliver ikke til fordel for et nyt kommunaldirektørjob, fastslår han. "Jeg skal prøve det der med at have et liv udenfor direktionsgangen," siger han.

Borgmester Bo Hansen (S), som nu sammen med byrådet skal på udkig efter en ny kommunaldirektør, roser i avisen Erik Meldgaard i høje toner for at have gjort en kæmpe indsats i kulissen under skiftende borgmestre.

- Svendborg var en tudefrans, da han kom – nu har vi et kæmpe selvværd. Det skal han i hvert fald have noget af æren for, siger Bo Hansen.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/svendborgs-kommunaldirektoer-stopper-til-maj

GDPR