HORSENS: Håndteringen af røggasrensningsaffald fra affaldsforbrændinger og varmeværker skaber masser af liv på Horsens Havn, oplyser Horsens Kommune.
- Vi har i 2009 afskibet 70.000 tons affald - det såkaldte røgrensnings produkt. Vi havde kun regnet med 30.000 tons. Med den udvikling er vi ved at nå loftet for, hvad produktionsanlægget kan klare, fortæller havnechef Peter Larsen.
Siden Bech Gruppen A/S på Horsens Havn i 2008 begyndte at satse på håndtering af røgrensningsprodukter, transporteres et stigende antal tons fra Horsens Havn. Ca. 2000 tons i hvert skib. Årsagen er, at så godt som samtlige kraftvarme værker i Danmark efterhånden vælger at køre affaldet hertil for at sikre en miljømæssig rigtig behandling af affaldet.
Hvis varen skulle transporteres til Norge i lastbiler, ville det betyde, at der skulle køre næsten 2500 lastbiler til Norge om året. Nu fragtes asken i skib. Dette betyder, at der i 2009 er anløbet ca. 35 skibe i Horsens Havn for at afhente røggasrensningsprodukter.
Når affaldet brændes på landets kraftvarme værker, fanges affaldsstofferne i røgen med kalkstøv. Kalken og affaldsstofferne køres til Horsens Havn i pulvertransport biler, hvor det først befugtes på kraftvarme værkerne og senere på Horsens Havn. Dernæst afskibes røggasaffaldet til Norge.
Tidligere anvendte kraftvarme værkerne drikkevand til befugtning af affaldet. Nu er flere og flere værker i stedet for begyndt at anvende forurenet kedelvand til befugtningen.
Ifølge Peter Larsen ligger Horsens Havn ideelt rent logistisk, og derfor vælger kraftvarme værkerne at transportere deres affald til Horsens for videre bearbejdning. Udover mere liv på havnen mindskes CO2 belastningen også væsentligt, når produkterne afskibes fra ét og samme sted.
Ud over de kemiske produkter er Horsens Havns største varegrupper foderstoffer, jernskrot og sandskærver.
Ca. 600 skibe anløber årligt havnen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.