RUDERSDAL: 'Noget rigtigt møg'. Sådan lød reaktionen fredag formiddag, da byrådsmedlem i Rudersdal Søren Hyldgaard (V) forlod Østre Landsret. Her fik han ubetinget frakendt retten til at køre bil i et halvt år samtidig med, at han fik en bøde på 12.000 kr.
Dommen er baseret på to overskridelser af fartgrænsen på Lyngby Omfartsvej tilbage i 2015. På strækningen var der vejarbejde og derfor en begrænsning på 50 km/t, men Hyldgaard kørte 90 km/t, som er den normale grænse uden vejarbejde. I samme periode blev 6.000 bilister blitzet på strækningen.
- Jeg så ikke skiltene. Det er rigtigt, at jeg desværre har kørt 87 og 89 kilometer i timen. Det erkendte jeg allerede i 2015, forklarer politikeren til TV2 Lorry.
Og det er i sandhed noget rigtigt møg, for det betyder også, at Søren Hyldgaard mister sin valgbarhed. For efter en lovstramning i 2018 må man ikke være idømt ubetinget eller betinget frihedsstraf eller have mistet retten til at køre bil, hvis man skal have kommunale bestyrelsesposter.
Tidligere var det et valgbarhedsnævn, der afgjorde, om politikere kunne fortsætte, hvis de fik en dom eller bøde, og var Søren Hyldgaard blevet dømt inden 2018, kunne han altså have beholdt sit politiske virke.
- Efter dommen i byretten tog jeg straks konsekvensen og trak mig med øjeblikkelig virkning som kandidat for Venstre til Folketinget i Helsingør Kredsen. Samtidig tog jeg ulønnet orlov fra kommunalbestyrelsen i Rudersdal, hvor jeg sad som medlem af Byplanudvalget, Miljø- og Teknikudvalget samt Bycenterudvalget. Mit håb var, at landsretten ville komme til en anden afgørelse, så jeg kunne genindtræde i det lokalpolitiske, men det håb er nu slukket. Det gør ondt, siger Søren Hyldgaard til Frederiksborg Amtsavis.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.