Finansministeriet har haft fat i den store overstregningstusch

Et par af de helt store spørgsmål i regeringens udflytningsplan har været, hvor mange af medarbejderne, der mon kan lokkes til at blive i deres stillinger, og så naturligvis hvor meget udflytningen kommer til at koste. Finansministeriet har derfor bedt alle udflyttede styrelser indsende en implementeringsplan, og de planer har dknyt søgt aktindsigt i.

Det viser sig dog at være svært at drage noget nyttigt ud af de i alt 48 implementeringsplaner, ministeriet ad to omgange har sendt til redaktionen.

Størstedelen af planerne er nemlig helt tørlagt for brugbare informationer. Første sending af implementeringsplaner har ingen overstregninger, men til gengæld er rigtig mange oplysninger udeladt. 

Det er derfor svært at vurdere, om der er noget, der mørklagt, eller om oplysningerne også mangler i de udregninger, Finansministeriet i øjeblikket er i gang med. Langt de fleste af implementeringsplanerne kan i al fald beskrives som værende stærkt mangelfulde.

Kun planerne fra Ankestyrelsen, Rådet for Socialt Udsatte, Socialstyrelsen og Børnerådet, der alle hører under Social- og Indenrigsministeriet, indeholder oplysninger om økonomi, og hvor mange medarbejdere der forventer at flytte med.

Næsten alt er overstreget
Anden sending indeholdt i alt 12 implementeringsplaner fra styrelser, råd og nævn, der hører under Miljø- og Fødevareministeriet og Energi,- Forsynings- og Klimaministeriet. Disse er tæt på værdiløse.

Her er næsten alle oplysninger blevet overstreget som på billedet ovenfor. Kun oplysninger om, hvilke typer kontrakter de nuværende ansatte har, og de forskellige styrelsers målsætninger for de kommende år, har undgået tuschen. Og de informationer kan i bedste fald beskrives som interessante internt i ministerierne.

Finansministeriet begrunder overfor dknyt mørklægningen af oplysningerne med, at de nævnte dokumenter er interne og har karakter af ministerbetjening. Ministeriet henviser til offentlighedslovens § 24, der lyder: 

'Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter og oplysninger, der udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand, mellem forskellige ministerier eller et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder.'

Gummiparagraf
Netop afslag med begrundelse i ministerbetjening har været heftigt diskuteret, siden offentlighedsloven blev revideret for to år siden. Ifølge DR fremførte kritikere, inden loven trådte i kraft, at særligt § 24 om ministerbetjening var en gummiparagraf, der gjorde det muligt at undtage massevis af dokumenter fra aktindsigt.

Medie­jurist og tidligere medlem af Offentlighedskommissionen, Oluf Jørgensen, kritiserer mørklægningen overfor DR, der ligesom dknyt har fået afslag på fuld aktindsigt i implementeringsplanerne.

- Jeg mener, at offentlighedslovens undtagelser er alt for brede. Vurderinger fra institutioner, der skal udflyttes, burde være offentlige. Da der ikke er tavshedspligt, kunne Finansministeriet fuldt lovligt offentliggøre, hvis ministeriet ønskede at styrke den offentlige debat, siger han.

I alt har dknyt kunnet vride seks artikler ud af 217 sider og 48 implementeringsplaner.