Kommunerne har samarbejdet om planerne, som ud over de lokale afsnit indeholder en fælles hovedstruktur.
- Trekantområdet havde på forhånd givet sig selv en udfordring ved at udarbejde en fælles hovedstruktur. Da der er tale om indarbejdelse og videreføring af fire meget forskellige regionplaners retningslinjer og udpegninger, har det været en vanskelig proces at få alle regionplanernes retningslinjer og udpegninger overført til et fælles planforslag, siger kontorchef Niels Bjørkbom fra Miljøcenter Odense ifølge nyhedsbrevet fra By- og Landskabsstyrelsen.
Indsigelsen mod hovedstrukturen skyldes bl.a., at fiskeri- og jordbrugsinteresser og kulturinteresser knyttet til kirkerne, ikke er varetaget tilstrækkeligt. Tilsvarende skal erhvervsområder, der placeres langs motorvejene, reserveres til transporttungt erhverv.
Kommunerne skal også revidere de dele af planerne, der er specifikke for den enkelte kommune.
Vejle Kommune skal fx revidere en række udlæg af arealer til bebyggelse m.v., der konflikter med grundvandsbeskyttelsen. Indtil de kommende statslige Vand- og Naturplaner er på plads, skal kommunernes planlægning således respektere grundvandsbeskyttelsen i de tidligere amters regionplaner.
Herudover ønsker flere kommuner at udlægge arealer i kystnærhedszonen, hvor planloven foreskriver, at der skal være en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for nyudlæg.
- Vi har en særlig statslig interesse i kystnærhedszonen, men er samtidig meget opmærksomme på, at det er en planlægningszone. Der udestår forhandlinger på nogle af disse udlæg, hvor det ikke inden for høringsperioden har været muligt, at afklare de særlige planlægningsmæssige begrundelser, siger Niels Bjørkbom.
Indsigelsen fra Miljøcenter Odense koordinerer de statslige interesser i kommuneplanlægningen. FødevareErhverv og Stiftsøvrighederne har bidraget til den aktuelle indsigelse sammen med kravene på Miljøministeriets område.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.