Fire kommuner ved stadig ikke, om de bliver frisat

Fra 1. juli i år til udgangen af 2026 skal Hillerød, Greve, Silkeborg og Aabenraa kommuner have størst mulig frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen, så den bliver bedst mulig for borgerne. 

Sådan lød det i hvert fald, da den daværende regering i september udpegede de fire kommuner til at blive velfærdskommuner på beskæftigelsesområdet.

Men så kom der et folketingsvalg i vejen, og i dag ved de fire kommuner ikke, om det stadig er meningen, at de skal frisættes.

- Vi er jo lidt afventende. Vi har dannet et netværk mellem de fire kommuner, og vi er alle meget klar til at gå i gang. Så vi håber stadig, at vi får lov, siger formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Silkeborg, Dorthe Jensen (S), til DK Nyt.

Ikke nævnt i regeringsgrundlag

Halvdelen af landets kommuner havde søgt om at få opgaven med at gentænke indsatsen, men den havnede altså hos de fire. De fik udstukket nogle såkaldte hegnspæle, men den konkrete model blev aldrig forhandlet færdig.

Velfærdsaftalerne var heller ikke nævnt, da regeringsgrundlaget for den nye regering kom i december. Her stod i stedet, at man vil "nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen, så udgifterne hertil reduceres med 3 mia. kr. i 2030." Med tilføjelsen:

"Det skal ske ved at nedlægge jobcentrene, sætte kommunerne fri af statslige proceskrav og prioritere de indsatser, der hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet. Den ledige får frihed til at vælge den bedste vej frem. Kommunerne får frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen."

Klar til at rykke

Ifølge Dorthe Jensen havnede det som lidt af en bombe, at jobcentrene skal lukkes. Men alle har accepteret, at indsatsen skal gentænkes, og nu brænder man for at komme i gang med at finde ud af, hvordan det skal ske.

- Vi vil meget gerne være frontløbere, og vi har nogle bud på både nogle lavthængende frugter og nogle mere grundlæggende ændringer. Vi har faktisk stor tillid til, at medarbejderne vil komme med gode svar på, hvordan det skal være fremadrettet, siger hun.

Ifølge hende var der så småt gang i "maskinrummet" med at tænke tanker før valget, men nu venter man med at sætte gang i et større analysearbejde blandt medarbejderne, til man ved, hvor det ender.

- Vi vil rigtig gerne. Vi håber, vi stadig får lov, og vi er klar til at rykke med kort varsel, siger Dorthe Jensen.

Kritiske vismænd

I sidste uge konstaterede de økonomiske vismænd i en rapport, at forslaget om at spare 3 mia. kr. eller omtrent en fjerdedel af udgifterne til jobcentrene er fremsat, uden at det fremgår, hvad der skal spares på. De tilføjede, at det er relevant at overveje, om der skabes værdi nok for pengene i arbejdsmarkedspolitikken.

"Størrelsen af en eventuel besparelse bør dog komme som et resultat af en gennemgang af, hvad der virker og ikke virker i den aktuelle jobindsats, frem for den nuværende tilgang, hvor målet for besparelser er meldt ud på forhånd," skrev de.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen (S) sagde mandag til Politiken, at hun ikke vil sætte dato på, hvornår der kommer et reformudspil, men at det bliver snart. Hun sagde desuden, at hun bl.a. med hjælp fra eksperter vil have kortlagt, hvad der virker.