Nyt trekløver med store planer:
Regeringen vil nedlægge jobcentre, og kommuner skal spare milliarder på administration

Regeringen vil nytænke hele beskæftigelsesindsatsen, nedlægge jobcentrene og sætte kommunerne fri af statslige proceskrav. 

Det fremgår af det nye regeringsgrundlag, "Ansvar for Danmark", som bliver præsenteret onsdag middag. Regeringen skriver, at den vil:

• Reducere udgifter til beskæftigelsesindsatsen med 3 mia. kr. i 2030.
• Det skal ske ved at nedlægge jobcentrene, sætte kommunerne fri af statslige proceskrav og prioritere de indsatser, der hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet. Den ledige får frihed til at vælge den bedste vej frem. Kommunerne får frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen.
• A-kasser og private leverandører skal spille en større rolle i indsatsen for dem, der kun i korte perioder står uden arbejde.
• Den øvrige beskæftigelsesindsats skal i højere grad prioritere de borgere, der har større udfordringer. 
• Socialt bedrageri skal mødes med en hård og markant konsekvens. 

Besparelser på 3 mia. kr.

Et andet højt prioriteret punkt er kommuners og regioners problemer med at rekruttere personale. Og regeringen anerkender, "at løn og arbejdsvilkår også har betydning for mulighederne for at fastholde og rekruttere dygtige og engagerede medarbejdere".

Derfor vil regeringen invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om udmøntning af en ekstraordinær ramme på 1 mia. kr. i 2024 stigende til 3 mia. kr. i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd.

Rammen skal finansieres af besparelser på kommuner og regioners udgifter til administration. Den højere løn til de offentligt ansatte skal modsvares af, at medarbejderne skal acceptere:

• Øget fleksibilitet eller færre muligheder for deltid i overenskomsterne.
• Mindskede barrierer i arbejdstilrettelæggelsen som følge af f.eks. faggrænser.
• Øge brugen af lokal løndannelse og mulighed for at styrke ledelses- og rekrutteringsmulighederne lokalt. 

Regioner består foreløbig

På forhånd var der rygter om, at den kommende regering ville nedlægge regionerne. Men det er ikke på tapetet, i hvert fald ikke foreløbig. I stedet er der to spor i den nye regerings sundhedspolitik:

• Akutplanen skal gennemføres her og nu – så vi får lettet presset og nedbragt ventelisterne på den korte bane.
• På den lange bane er der ifølge regeringen især behov for et bedre samspil mellem sygehuse, kommuner og almen praksis. Derfor vil man nedsætte en strukturkommission, der skal opstille og belyse modeller for den fremtidige organisering. Den skal afrapportere i foråret 2024, så følgelovgivning kan vedtages i 2024/2025.
• På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige periode, således at planen er fuldt finansieret.

Frisat personale, færre tilsyn og selvstyrende institutioner

Den nye regering vil - ikke uventet - gøre op med “årtiers styringsregime og voksende bureaukrati”. Derfor vil regeringen blandt andet:

• Styrke det frie valg, så den enkelte borger får flere muligheder for at vælge den ønskede velfærd og service, uden at det medfører øget bureaukrati.
• Give den enkelte leder et større ledelsesrum og ansvar for at tage del i det borgernære arbejde.
• Sikre, at medarbejderne mødes med tillid og respekt for fagligheden, får større frihedsgrader og kun skal dokumentere det vigtigste.
• Fastlægge få, centrale opgaver og mål for velfærdsinstitutioner og undersøge, hvordan de kan kobles til institutionernes økonomi, herunder fremme et større socialt ansvar. Til gengæld afskaffes al unødig statslig og kommunal regulering, og antallet af statslige og lokale tilsyn og kontrolopgaver saneres og begrænses.
• Styrke samarbejdet mellem den offentlige og private sektor, så der sikres større ligestilling og konkurrence mellem leverandører og bedre mulighed for privat medfinansiering, og hvor egentlige partnerskaber kan gøre det muligt at kommercialisere de løsninger, der udvikles – fx  velfærdsteknologi.
• Nedsætte et udvalg, der skal belyse modeller, hvor velfærdsinstitutioner bliver selvstyrende enheder med egen bestyrelse og driftsøkonomi og med frihedsgrader som private virksomheder eller selvejende institutioner. Udvalget skal starte med at belyse ældreområdet.
• Åbne brugerbestyrelser og lignende således, at f.eks. lokale virksomheder, aktører fra civilsamfundet og andre med tæt relation til institutionen får nye muligheder for at deltage og bidrage.

Tempo op i klimaindsatsen

På klimaområdet vil regeringen gøre Danmark klimaneutral i 2045. Tidligere var målet 2050. 

• Af kommunal interesse er, at den vil analysere, om tempoet i udbygning af den vedvarende energi kan effektiviseres ved at ændre opgavefordelingen mellem stat, regioner og kommuner. Staten skal spille en aktiv rolle i planlægningen af energiparker som supplement til den kommunale planlægning.
• Kommuner og regioner inviteres med i partnerskabet “sammen om klimaet” sammen med stat, civilsamfund og erhvervsliv. 
• Det skal også undersøges, hvordan naboer og kommuner bedst får del i økonomiske gevinster ved at lægge jord til vedvarende energi på land, fx ved at lave energifællesskaber eller udvide den nuværende VE-bonusordning.
• Regeringen vil også have kommunerne med i et partnerskab med landbrug, fødevaresektor, naturorganisationer og forbrugerorganisationer om at komme med oplæg til en samlet visionsplan for dansk landbrug.
• Regeringen vil nedsætte en national energikrisestab ved navn Nekst efter inspiration fra den nationale operative stab Nost. Den skal sikre hurtigere handling på akutte grønne udfordringer som fx udrulning af fjernvarme.

Foreningsliv og kultur skal styrkes

Regeringen vil “give kommunerne bedre muligheder for at inddrage frivillige foreninger i velfærdssamfundet, så de f.eks. kommer til at spille en større rolle i skoler og på ældrecentre”. 

Omstridt elevfordeling aflyst

Gymnasieaftalen om elevfordeling ud fra forældreindskomst rulles tilbage i det nye regeringsgrundlag. I stedet skal eleverne fordeles efter, hvor lang tid de har i transport til gymnasierne. 

Regeringen stiller i udsigt, at de fortsat vil have fokus på, hvordan man kan sikre, at gymnasier i de tyndest befolkede områder ikke lukker og at en ny model mod skæv elevsammensætning er på vej. 

Regeringen noterer sig, at der ikke længere er flertal bag forliget om Togfonden og har besluttet, at forbindelsen over Vejle Fjord ikke gennemføres – de ca. 6 mia. kr. herfra reserveres til en fond, der f.eks. kan gå til at løfte børn eller klima.

Download hele regeringsgrundlaget her