Rundt i kommunerne bliver der så småt lagt an til de kommende budgetforhandlinger, men flere kommuner står og mangler millioner kroner. Nu råber flere borgmestre op for at få regeringen til handle på udfordringerne.
Sjællandske Nyheder kunne søndag berette om et brev, som seks borgmestre har skrevet til statsminister Mette Frederiksen (S), finansminister Nicolai Wammen (S), indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) samt skatteminister Jeppe Bruus (S).
De seks kommuner Faaborg-Midtfyn, Holstebro, Stevns, Hvidovre, Næstved og Frederiksberg står overfor et samlet tab på grundskylden på 207 mio. kr. I fire af kommunerne overgår tabet det beløb, som de kunne få gennem bloktilskudsnøglen.
Ifølge Morten Mandøe, cheføkonom hos KL, har de nye ejendomsvurderinger gjort, at de fleste kommuner vil få mere ind på grundskylden, mens nogle kommuner har stået til et tab.
- Sidste år blev der lavet en særskilt ordning for at kompensere de kommuner, som mistede grundskyld efter Skatteministeriet lavede opdaterede skøn. Nogle kommuner står i år i en situation, hvor de havde regnet med, at deres tab i grundskyld ville blive dækket gennem udligningssystemet. Men det er ikke sket, og det skaber nogle store udfordringer, siger han.
Kommunerne har ikke kunnet forberede sig på et muligt tab af grundskyld, da håndteringen af grundskyld i udligningen ikke har været kendt for dem. Morten Mandøe ser derfor også, at der er god grund til at undersøge, om der kan gøres noget, så nogle kommuner ikke bliver unødigt ramt på grund af ændringerne i ejendomsvurderingerne.
Nogle får, mens andre mister
Men det er ikke kun grundskylden, som får flere borgmestre til at kræve handling fra regeringens side. I sidste uge bragte Fyens Stiftstidende et debatindlæg af fire borgmestre, som på grund af udligningssystemet vendte tilbage fra sommerferie til et minus, hvor der før var et plus.
Kasper Ejsing Olesen (S), borgmester Kerteminde, Hans Stavnsager (S), borgmester Faaborg-Midtfyn, Bo Hansen (S), borgmester Svendborg og Peter Hansted (S), borgmester på Ærø, skriver i debatindlægget:
- I stedet for flere penge til velfærd oplevede vi – og mange andre kommuner over hele landet – at vi får færre, og at vi derfor ser ind i markante besparelser i forbindelse med efterårets budgetforhandlinger.
I årets kommuneaftale blev servicedriftsloftet hævet med ca. 3,2 mia. kr., men ifølge de fire borgmestre er de blevet ramt af "en række tekniske modregninger, som meget få kunne gennemskue på daværende tidspunkt", og derfor "endte finansieringen på et stort rundt nul."
Fordi en lang række kriterier indgår i udligningssystemet, og et tilskud til en kommune afhænger af, hvordan det overordnet går i alle kommuner, kan kommunerne ikke forudse, hvordan de vil blive ramt eller tilgodeset.
- Hvert år ser vi, at udligningen rykker økonomien for den enkelte kommune. Det betyder, at nogle kommuner står med mindre end forventet, og man kan så diskutere, hvor meget det må svinge, for det kan godt være mange millioner for en gennemsnitskommune at stå uden, siger Morten Mandøe.
Udligningssystemet skal opdateres
I Kerteminde Kommune er borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) meget træt af den situation, som kommunen står i. Når han kigger på den økonomiske situation på tværs af kommunerne, synes han, at udfordringerne på grund af udligningssystemet generelt er større i år, end de plejer at værre.
- De faktorer, som vi selv har kunnet gøre noget ved, er positive, men alligevel står vi nu og mangler 60 mio. kr. på grund af udligningssystemet, siger han til DK Nyt.
Han tror på tanken bag udligningssystemet, men mener, at man løbende burde tage det op til revision for at sikre, at ingen kommuner bliver ramt uretfærdigt hårdt.
- Der er mange forhold, som kan ændre sig på få år, og det skaber nogle forskydninger, og så virker systemet ikke efter hensigten. Jeg håber, at regeringen vil vælge at holde en hånd under de kommuner, som er blevet hårdt ramt i år, og på den lange bane regulere systemet, siger han.
I sidste uge var Kasper Ejsing Olesen sammen med tre andre borgmestre til møde med Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht, kommunalordfører Birgitte Vind og statsminister Mette Frederiksen, hvor de fire kommuners økonomiske situation også blev vendt.
- Jeg synes, at de var lydhøre overfor vores bekymringer, men jeg kom ikke derfra med en pose penge, fortæller Kasper Ejsing Olesen.
På tværs af de i alt ni kommuner er der et ønske om, at budgetforhandlingerne mellem KL og regeringen genoptages.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
