Flere og flere hjemløse får handleplaner

7 ud af 10 hjemløse i Danmark har ingen kommunal handleplan, selvom det er lovpligtigt for kommunerne at tilbyde en. Men de hjemløse har også ret til at sige nej tak til en handleplan, og ifølge Aarhus Kommune sker det ofte.

Men tal fra hjemløsetællingerne fra de sidste ti år viser også, at antallet af handleplaner stiger og stiger.

I 2007, da SFI – nu Vive – første gang stod for hjemløsetællingen var det kun 15 pct. af de hjemløse, som havde en handleplan. Det år levede 5.253 personer et liv som hjemløs. Og dermed havde 788 personer en kommunal handleplan.

I 2017, hvor den seneste hjemløsetælling for nyligt er publiceret, befinder 6.635 personer sig i hjemløshed. Blandt dem havde 30 pct. en handleplan. Det vil sige, at 1.990 personer havde en kommunal handleplan.

Stigning ved hver tælling
I den mellemliggende periode på ti år er tallet steget, hver gang SFI har talt de hjemløse.

I 2009 havde 17 pct. en handleplan. Det tal var i 2011 steget til 21 pct. I 2013 var tallet 22 pct. og i 2015 var der 24 pct. af de hjemløse, som havde en kommunal handleplan.

Og i 2017 var det tal altså 30 pct.

Handleplaner er ingen garanti
Formålet med handleplanen er at lave et officielt dokument, der skal målrette indsatsen med at løse de problemer, den hjemløse har.

Men en handleplan gør det ikke alene, pointerer forsker ved Vive Lars Benjaminsen, der er ansvarlig for hjemløsetællingerne. Den skal spille sammen med indsatsen med at skaffe boliger og det øvrige sociale arbejde.

- Det er ikke sådan, at laver man en handleplan, er det en garanti for, at man finder en løsning. Det manglende antal handleplaner er også et symptom på, at man har vanskeligt ved at skaffe de indsatser, den hjemløse har brug for. Desværre har vi stadig en usammenhængende og fragmenteret indsats for de hjemløse, siger Lars Benjaminsen.

I hjemløsetællingen defineres hjemløse personer som en person, der befinder sig i mindst én af følgende syv situationer:

• Personen mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunder
  regnes personer, som sover på gaden, i en trappeopgang, i et skur e.l., som giver en form for ly.
• Personen opholder sig på et akut/midlertidigt botilbud som fx herberger, forsorgshjem, natvarmestuer.
• Personen opholder sig på hotel, vandrerhjem, campingplads e.l. pga. hjemløshed.
• Personen bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner/bekendte eller familie.
• Personen bor i midlertidig udslusningsbolig, støttebolig e.l. uden permanent kontrakt.
• Personen er under kriminalforsorgen, skal løslades inden for tre måneder, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for løsladelsen.
• Personen er indlagt på en psykiatrisk afdeling eller opholder sig på en behandlingsinstitution og planlægges udskrevet inden for tre måneder, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for udskrivnin