dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

FOA bifalder finanslovsudspil fra DF

Dansk Folkeparti har foreslået en merbevilling på 500 millioner til lønstigninger til social- og sundhedspersonalet i ældreplejen
2. SEP 2006 8.27
Normalt er indblanding fra Christiansborg i overenskomst-spørgsmål ikke lige fagforeningernes kop the.
Men FOA ser alligevel med begejstring på et forslag fra DF om at bevilge 500 millioner ekstra på finansloven til forbedring af lønforholdene for sosu-ansatte

- Samfundet har et fælles og et meget direkte ansvar for, at de typiske kvindefag indenfor pasning, omsorg og pleje i dag er markant dårligere aflønnet end mandefag med tilsvarende uddannelseslængde. Denne kønsmæssige forskelsbehandling kan vi simpelt hen ikke være bekendt. Derfor skal jeg også være den sidste til at afvise, at staten tager sit medansvar for at gøre noget ved sagen, siger forbundsformand Dennis Kristensen fra FOA ? Fag og Arbejde.

- Vil vi nu med stor interesse studere forslaget om højere løn til de ansatte. Foreløbig mangler Dansk Folkeparti at give en konkret og præcis anvisning på, hvordan midlerne skal anvendes. Men hvis Folketinget har viljen til at gøre noget ved lønnen, så er jeg overbevist om, at det er muligt at finde en metode, som ikke skaber problemer for den øvrige løndannelse i kommuner og amter, siger Dennis Kristensen.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/foa-bifalder-finanslovsudspil-fra-df

GDPR