dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Første offentlige storkonflikt i sigte

Parterne står så langt fra hinanden, at en storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked – den første nogensinde - denne gang er mere end sandsynlig, vurderer forsker, der samtidig mener, at aftalemodellen spiller fallit
17. DEC 2007 7.34
Det vurderer lektor Flemming Ibsen, der samtidig for tiden ser den danske model - de frie forhandlinger – få nogle slemme skrammer.

Det er aldrig sket før, men ser efter alt at dømme ud til at blive virkelighed til foråret: En kraftprøve på udholdenhed mellem KL og Danske Regioner på den ene side, og lærere, HK’ere, SOSU’er og sygeplejersker på den anden.

Stærke lønkrav på noget, der ligner 5000 kroner om måneden i løbet af et år, vil dog blive så svære at honorere, at konflikten er oplagt.

- Plejehjem og skoler er jo følsomme områder, vi er inde på, så jeg ser tre uger som smertegrænsen for, hvor længe, regeringen vil se til, siger lektor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet, der ikke vil udelukke et delforlig på det statslige område. Konflikten bliver med regioner og kommuner.

falliterklæring for aftalemodellen
Tidligere har sygeplejerskerne været i lønstrejke – en uge i 1995 og tre uger i 1999 – men at hele det 530.000 ansatte store KTO-område nu er i spil, er en ny situation.

At der er mangel på arbejdskraft på området, og at der samtidig er allierede blandt Christiansborg-politikerne, stiller som udgangspunkt fagforeningerne stærkt i forhandlingerne.

Men Flemming Ibsen vurderer samtidig, at ikke mindst FOA med løbende kontakter til de politiske partier selv er med til at underminere de frie forhandlinger:

- Det er en falliterklæring for aftalemodellen, når man så tidligt i forløbet inviterer politikerne indenfor.

- Også trepartsaftalen fra i sommer drejede sig om senioraftaler og elevløn, som er klassisk overenskomststof. Det er med til at undergrave modellens troværdighed.

Han ser ikke mindst FOA styre strategisk efter et politisk indgreb – ved at stille urealistisk høje lønkrav med en forventning om, at et indgreb vil gavne deres lavtlønnede medlemmer mere, end et forhandlingsresultat vil kunne.

- I 2002 stemte man et mæglingsforslag fra forligsmanden hjem. Men så langt tror jeg slet ikke, parterne kommer denne gang. De står alt for langt fra hinanden.





Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/foerste-offentlige-storkonflikt-i-sigte

GDPR