AARHUS: Den seneste måneds tid har der været stor debat om forholdene på plejehjemmet Kongsgården i Viby. Sagen begyndte, da pårørende til en beboer i efteråret 2019 fik sat skjulte kameraer op i den ældres lejlighed.
Efterfølgende lagde Aarhus Kommune sag an mod TV2 Dokumentar, der lavede optagelserne. Kommunen vandt sagen i marts 2020, og det satte en foreløbig stopper for dokumentarudsendelsen.
Men TV2 Dokumentar har valgt at anke afgørelsen, og derfor skal sagen nu behandles i Landsretten den 9.-10. juni. Det oplyser TV2.
Et stort flertal i Aarhus Kommune har på det seneste byrådsmøde ønsket, at forbuddet mod de skjulte optagelser skal ophæves.
- Efter vores opfattelse er der politisk set intet belæg for, at vi som kommune - nogle vil endda sige magthaverne - skal kæmpe for at oprette et fogedforbud i denne sag, sagde Hans Skou (V), blandt andet på byrådsmødet.
På mødet talte både Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti for, at optagelserne skal offentliggøres. Efter byrådsmødet blev forslaget om at trække sagen sendt til behandling i magistraten. Men næste magistratsmøde er mandag d. 8. juni - altså dagen inden retsmødet. Derfor ser det lige nu ud til, at det ender med en afgørelse i retten.
Det var ældrerådmand Jette Skive (DF), der først bad om et fogedforbud i sagen. Hun har siden udtalt, at hun gerne vil have forbuddet, hvis juraen tillader det.
jeg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.