Kurset, der strækker sig over fire kursusdage med i alt 30 timer, blev afviklet for første gang i Holstebro i foråret 2008. I efteråret 2008 holdtes der lignende kurser i Århus, Odense, Ringsted og Rønne. Over 620 tilmeldte sig kurserne i de fire byer. Da der kun var plads til 25 deltagere på hvert hold, var der altså over 500, som ikke kom på kursus, oplyser kommunen.
På baggrund af det store behov for kompetenceudvikling på området har Servicestyrelsen nu indgået aftale med Holstebro Kommune og Center for Oligofrenipsykiatri om at afvikle yderligere fire kurser – primært i Københavns-området og i Østjylland
- Den store søgning vidner om et stort behov for efteruddannelse på dette område i hele landet. Det var også årsagen til, at Holstebro Kommune gik ind i projektet. Sammen med Center for Oligofrenipsykiatri, der har udviklingshæmning som speciale, har vi udviklet et uddannelsesforløb, der imødekommer pleje- og omsorgspersonales behov for viden, siger specialkonsulent i Visitation og Rådgivning, Bjarne Laugesen.
Den stigende levealder er også slået igennem blandt mennesker med udviklingshæmning. Det gælder bl.a. gruppen med Down's Syndrom (tidligere kendt som mongoler).
- Hvor et menneske med Down's Syndrom for en generation siden højst kunne forvente at blive 30-40 år gammel, er en alder på 60 år eller mere ikke usædvanligt i dag. Udviklingshæmmede – især dem med Down Syndrom – rammes meget hyppigere af demenssygdomme end den øvrige del af befolkningen. Specielt Alzheimers Sygdom er hyppig. Det stiller det personale, der beskæftiger sig med ældre med udviklingshæmning, over for nye udfordringer, siger Bjarne Laugesen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.