
FOLKETINGET / KØBENHAVN: Et bredt flertal i Folketinget bestående af V, LA, K, S, DF, R og SF har tilsluttet sig en principaftale om den kunstige ø i Københavns Havn Lynetteholmen. Ideen om øen blev præsenteret 5. oktober og planen for Lynetteholmen er allerede indgået som et samarbejde mellem regeringen og Københavns Kommunes overborgmester Frank Jensen (S).
- Det er et vigtigt skridt i retning mod, at det visionære projekt med anlæg af Lynetteholmen og etableringen af den nødvendige infrastruktur hertil bliver en realitet, siger bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).
Lynetteholmen er en ny ø, som skal anlægges mellem Nordhavnen og Refshaleøen. Det forventes, at den på sigt vil give plads til cirka 35.000 beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser.
- Jeg har længe været optaget af, hvordan vi kan sikre, at udbuddet bedre matcher efterspørgslen af boliger i København. Selvom der er bygget meget i Hovedstaden i de senere år, er der ikke bygget nok, og det har presset boligpriserne kraftigt i vejret. Med aftalen sikrer vi samtidig en forbedring af mobiliteten for hele Hovedstadsområdet, fordi ejendomsudviklingen kan bidrage økonomisk til etableringen af en Østlig Ringvej og metrobetjening af området, forklarer ministeren.
Parterne er desuden blevet enige om at gennemføre den nødvendige lovgivning for at erstatte det aflyste byggeri på Ørestad Fælled med byggeri på alternative byggefelter. By & Havn kan derfor arbejde videre med at skabe indtægter til at dække det bidrag, som allerede er ydet til metroen i København. Aftalen bygger på den aftale, der blev indgået af et bredt flertal i Københavns Borgerrepræsentation i forbindelsen med budgetaftalen for København 2019.
rp
Læs aftalerne om Lynetteholmen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.