Et flertal i Folketinget har tirsdag indgået en aftale om at stoppe dumpning af forurenet slam i Køge Bugt. Det fremgår af en aftale, som Dagbladet er i besiddelse af. Det skriver Sjællandske Medier, herunder sn.dk.
"Parterne er på den baggrund enige om, at der ikke klappes mere materiale i forbindelse med anlægget af Lynetteholm. De havbundsmaterialer, der skal afgraves i forbindelse med anlæg af fase 2, indbygges i stedet i fase 1, der er under etablering og står klar til modtagelse af overskudsjord og havbundsmaterialer fra foråret 2023," står der i aftalen, som er indgået af regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale, De Konservative og Liberal Alliance.
Aftalen betyder, at fase 2 udskydes med et år, så fase 2 står klar til modtagelse af overskudsjord i 2026, skriver Sjællandske Medier.
Partierne er ligeledes enige om at undersøge de økonomiske, tekniske og miljømæssige konsekvenser ved at erstatte afgravning af havbundsmateriale med opsugning. Endvidere vil man anvende en anden metode til etableringen af jorddepotet på Lynetteholm, som er billigere.
Disse ændringer skal screenes i forhold til miljøkonsekvensvurderinger og habitatvurderinger, skriver sn.dk. I denne forbindelse vil myndighederne etablere en referencegruppe af uafhængige eksperter med forskningsmæssige kompetencer, ligesom vurderingen vil få en lang høringsperiode, der skal styrke den offentlige dialog.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.