I dag har forældre ret til op til et halvt års sorgorlov, hvis de mister et barn, inden det fylder 18 år. Men forældre, der mister en medforælder, har indtil nu ikke haft den samme rettighed på trods af, at de også kan rammes af lige så voldsom sorg og belastning.
Det bliver der imidlertid lavet om på med den nye finanslov, som regeringen og Konservative har præsenteret torsdag.
Den indeholder en ret til 12 ugers betalt orlov til den efterladte forælder, der skal håndtere sorgen, samtidig med at de også skal indrette sig på en ny virkelighed for den tilbageværende familie.
Udvidelsen af retten til sorgorlov var ikke med i regeringens oprindelige finanslovsforslag og er altså et af De Konservatives aftryk på den endelige tekst.
Politisk ordfører Mette Abildgaard (K) fortæller, at det var vigtigt for partiet at give en håndsrækning til sorgramte forældre.
- En tilbageværende forælder, der kæmper med sin egen sorg, men også skal håndtere sine egne børns sorg, er i en ekstremt modsat position.
- Der skal vi give noget ro til familierne, så der ikke er et krav om, at man skal vende tilbage på arbejdsmarkedet mandagen efter, som der desværre har været eksempler på, siger hun til Ritzau.
Borgerforslag forkastet
Tilbage i 2023 blev der fremsat et borgerforslag om, at den tilbageværende forælder til et barn under 18 år skulle have ret til fire måneders sorgorlov, hvis den anden forælder døde.
Forslaget opnåede støtte fra 51.456 borgere og blev derfor fremsat som beslutningsforslag i Folketinget.
Her blev det i maj 2024 forkastet med 28 stemmer for og 74 imod.
Therese Raabo Fischer var med til at stille det oprindelige borgerforslag, og hun glæder sig over, at det nu alligevel - med ændringen fra 12 uger og ikke fire måneders orlov - alligevel er blevet til virkelighed.
- Der er fem børn om dagen, der mister en forælder. Det er altså mange familier, der bliver ramt, men hvordan skal vi forældre kunne passe på vores børn, hvis vi ikke kan få lov at passe på os selv?, siger hun i et interview med Kristeligt Dagblad.
Therese Raabo Fischer mistede for nogle år siden sin mand, der døde af et hjertestop, og blev efterladt med sin egen sorg samt to børn på 8 og 11 år, som hun også skulle tage vare på.
1000 om året
Hvert år oplever mere end 1.000 personer med børn under 18 år, at en ægtefælle dør.
Finansministeriet vurderer, at udvidelsen af retten til sorgorlov vil koste 45,7 millioner kroner årligt.
Ifølge Mette Abildgaard vil ordningen formentlig først træde i kraft i 2027, fordi detaljerne ikke er forhandlet endelig på plads.
Blandt andet mangler partierne at få afgrænset, hvilke forældre der præcis kan få glæde af ordningen - herunder om den også skal gælde, når forældrene ikke længere bor sammen.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
