Af Thomas Jensen
FOLKETINGET: Diskussionen om forældrebidrag og private sponsorpenge til folkeskoler blev igen aktuel, da kommunalordfører Rasmus Prehn (S), i et samråd onsdag middag, ønskede at vide, om regeringen erkender, at landets folkeskoler ikke er tilstrækkeligt finansieret alene ved hjælp af skatteindtægterne, når undervisningsministeren hilser forældrebidrag i 100.000-kroners klassen velkommen.
- Man kan vælge at se situationen fra to sider. Hos mig får det mundvigen til at pege op ad. Hos Rasmus Prehn er det åbenbart det modsatte, sagde undervisningsminister Bertel Haarder (V).
Efterfølgende henviste han til Grundlovens par. 76, 1.pkt., der sikrer alle børn adgang til gratis undervisning i folkeskolen. Driften af en folkeskole er efter folkeskolenlovens par. 2, stk. 1, en kommunal opgave og kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen får gratis undervisning i folkeksolen. Ifølge folkeskoleleovens par. 49 skal alle udgifter til folkeskolens undervisning mv. herunder specialundervisning, sygeundervisning og befordringsudgifter samt undervisningsmidler betales af kommunen - med mindre udgiften helt eller delvis påhviler staten eller andre på grund af lovhjemmel.
Den eneste adgang kommunerne har for at afkræve forældrebetaling i folkeskolen er udgifter til elevernes forplejning under lejrskoler, og det må jf. lovens par. 50 stk 8. kun være 70 kr. om dagen.
Må gerne modtage gave
- Der er ikke noget til hinder for, at en kommune eller den enkelte skole tager imod en gave som forældrebidrag eller sponsorgave. Dog kan kan der ikke indgås aftaler om løbende ydelser af økonomisk eller arbejdsmæssig karakter. Det ville kræve en lovhjemmel, sagde ministeren.
Det er op til skolen i hvert eneklt tilfælde - inden for de evt. fastsatte rammer af kommunalbestyrelsen - om den vil modtage en gave og hvilke konsekvenser det har.
Det er også tilladt at indsamle penge til skolen til dækning af udgifter til lejrskoler, ekskursioner jf. folkeskolelovens par. 50 stk. 9.
- Det er et kompliment til skolen, når en virksomhed vælger at rette sin opmærksomhed mod Danmarks eneste råstof, som er den voksende generation. Går pengene til et bedre it-program eller lignende er det som flødeskum på kagen for skolen og eleverne. Den må blot ikke stille betingelser, og det offentlige må ikke bruge det som sovepude. Jeg kan ikke se, der er sammenhæng mellem dét synspunkt og spørgsmålets (Rasmus Prehns red.) postulat, at folkeskolen ikke er tilstrækkeligt finansieret alene ved hjælp af skatteindtægterne, sagde ministeren.
Bruger tiden på at samle ind
Pernille Vigsø Bagge, SF, gjorde opmærksom på en rundspørge, som viste, at skolederne bruger halvdelen af tiden til at indsamle penge.
- Jeg ved, at man har samlet 300.000 kr. ind på Års Skole, og det var for at forbedre en ramponeret skolegård og almindelige skoleting, der ikke var råd til, sagde hun.
- Så længe der ikke er tale om løbende finansiering, så er det op til skolens prioritering. Jeg var fornylig på en meget slidt skole, men det 'indre' fungerede rigtigt godt, selv om skolen var nedslidt, sagde undervisningsministeren.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
